Jeg har vist aldrig lagt skjul på, at Wheat er et af mine foretrukne mærker, når det kommer til dansk børnetøj.
Nu har butikkerne så småt modtaget deres nye kollektion, og denne gang er der også de fineste ting til børneværelset, som jeg allerede har forelsket mig i.
Jeg har fundet det hele hos Små Hjerter, men du kan sikkert også finde det hos andre forhandlere online og rundt om i landet.
Sengetøjet er SÅ fint i afdæmpede småblomstrede mønstre, hvid- og blåstribet samt et enkelt sæt i koralfarvet, som dog på en eller anden mystisk måde ikke bliver for meget, selvom farven er ret voldsom.
De quiltede tæpper – jamen altså, er det ikke sådan et tæppe, man bare MÅ eje? (også selvom man jo allerede har et fantastisk fint eksemplar fra Poppy Rose, men jeg mener; man kan vel ikke få for mange quiltede tæpper? 😀
I hvert fald bliver tæppet fluks skrevet på Fidusens ønskeseddel – jeg er nemlig helt overbevist om, at hun vil klæde det helt utrolig godt 😉
Billedkilde: Små Hjerter – tilpasset og redigeret af mig.
Del på Facebook
Jeg har selv siddet og sukket over de nye fine ting fra Wheat!
Er helt vild med sengetøjet.. og ja det quiltede tæppe er også allerede her på lillesøsters ønskeliste selvom om hun først kommer ud til sommer 😀