I går var jeg inviteret til et VIP Starbucks event på Custom House, som inkluderede kaffesmagning under kyndig ledelse og vejledning af en kaffeambassadør, der var fløjet hertil fra USA.
Vi blev indledningsvist introduceret for de tre områder i Verden, hvor de får deres kaffe fra – Kenya, hvor kaffen har nuancer af citrus og er bedst til frugt-agtige ting som fx søde kager – Guatamala, hvor kaffen er lidt bitter og har nuancer af krydderier som fx kanel og kakao; den er bedst til et godt stykke chokolade – samt Sumatra som er en tyk, rig kaffe, hvor smagen bliver hængende længe i munden. Den har nuancer af jord og svampe og er god til fx oste.
Umiddelbart kunne jeg ikke dufte de forskellige smagsnuancer, som han nævnte – men der var stillet nogle tallerkener op med ting på, som duftede af hhv citrus, svampe og krydderier – og hvis man tog et snif til dem og derefter en tår af kaffen, så kunne man tydeligt opleve, hvordan man var i stand til at adskille de forskellige smagsnuancer.
Ikke kun kaffens oprindelse – men også ristningen af bønnen, påvirker smagen. Jo længere bønnen er ristet, dets mere kraftig bliver smagen – men den bliver også mere sød og nærmest karamelagtig i smagen. Så den blanding, der var ristet mindst, var næsten helt syreagtig og bitter i smagen, mens espressoblandingen godt nok var meget kraftig men til gengæld mere sød i det.
Anledningen til hele den hyggelige sammenkomst var desværre ikke for at bekendtgøre, at Starbucks begynder åbning af butikker rundt om i landet (de lovede dog, at der arbejdes på højtryk på sagen) men til gengæld at man rundt om i hele Danmark nu kan købe deres iceblends i supermarkederne.
Der er 3 forskellige Ice Latte samt en dåse med et dobbelt espressoshot blandet med mælk.
Min personlige favorit var klart Ice latte Seattle style samt dåsen med Double Shot, som nærmest smage som en Cocio med et tvist af kaffe.
Jeg var virkelig imponeret over hele kaffesmagningen – jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg så tydeligt kunne smage forskel på de forskellige slags – og alt i alt var det bare en skøn eftermiddag i godt selskab, hvor jeg nød at komme væk fra specialet og få luftet maven lidt 😀
Kjole: Topshop Maternity -.- Cardigan: All Saints -.- Flats: Lanvin -.- Clutch: Balenciaga
Del på Facebook
Håber stadig du læser dine kommentarer på dine “ældre” indlæg 🙂
Det kan godt være at det er et underligt spørgsmål, men hvordan får i bloggere invitationerne til sådanne events?
Har lige startet min egen blog, så det kunne da være sjovt at høre hvordan i får invitationerne 🙂
– clothingbylo.blogspot.com
Hej Louise,
Jamen jeg får såmænd bare en invitation fra dem 🙂
Nu er min blog jo også snart 2 år gammel – og jeg skiller mig lidt ud fra mængden, fordi jeg mest henvender mig til folk med børn – men ellers er det bare et spørgsmål om at tilmelde din blog til fx blogtoppen.dk – så PR firmaerne kan følge med i, hvor mange besøgende du ca. har – så skal det nok komme med tiden, hvis du formår at holde en personlig og unik stil på din blog 🙂