Min første tur til Malmø

zaravest

I lørdags tog to af mine veninder mig under armen og hev mig med på toget til Malmø.
Jeg har aldrig været der før, så jeg var taknemlig for at have et par erfarne guider med.

Vi kom rundt i alle de butikker, som man nu en gang bør besøge i Malmø (her var jeg nødsaget til at stole på udtalelserne fra mine guider, da jeg ikke selv havde fået researchet tilstrækkeligt hjemmefra), men størstedelen af tiden blev uden tvivl tilbragt i Zara, som lige havde fået masser af lækre efterårsvarer hjem.

Vi spiste skøn frokost på en hyggelig café – Gustav Adolf, og så fik vi fyldt poserne godt op med bland selv slik, som jo er rørende billigt, inden vi igen vendte næsen hjemad.

Jeg havde egentlig proklameret overfor min kæreste, at jeg sagtens kunne tage en hel dag til Malmø uden at købe noget som helst – men det holdt naturligvis ikke stik, og udover de enorme mængder slik, så kom jeg hjem med et par fine ting til vores lejlighed, som jeg lige må vise dig på et senere tidspunkt – og så to items fra Zara.

Den første er denne vamsede, varme vest/cardiganfætter – som jeg på billedet har stylet med det bælte, der fulgte med – men jeg har også planer om at bruge mit eget tynde fletbælte.

Jeg forudser, at jeg kommer til at bo i denne striksag senere på sæsonen, når det kolde vejr for alvor sætter ind.

Kjole: Kate Moss for Topshop -.- Strik: Zara -.- Ballerinaer: Lanvin

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

    • Det er faktisk akryl – men jeg tænkte, at det ikke gør det helt store, når den alligevel kun skal bruges uden på andet tøj…

  • Hvor ser den dejlig ud!

    Var Malmø ellers et hit hos dig? Jeg glæder mig vildt til min næste tur med “Malmø-klubben” som jeg er afsted med 3-4 gange om året 🙂

    • Altså jeg vil sige, at jeg tror, jeg vil få noget mere ud af det, hvis det er en varm solskinsdag, hvor vi måske også har lidt mere tid.
      Vi nåede ikke ret meget andet end hovedgaden og et par enkelte butikker nede af sidegaderne – så jeg har vist en del til gode til næste tur 😀

      Og sikke en hyggelig tradition 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *