Konkurrence: Two for One – fantastisk koncept

twoforone

Kender du Two for One?
Det er et helt nyt koncept i Danmark, da vi indtil for nyligt har haft et lovforbud mod rabatkuponer (der kom juranørden lige op i mig 😉 ).

Two for One er en bog fyldt med rabatkuponer, som alle kører efter princippet, hvis du køber én, får du én gratis.

Bogen lægger derfor op til, at du tager din ven, veninde, kæreste eller mormor under armen og benytter dig af nogle af alle de fantastiske tilbud, du kan finde i bogen.

Den er kun rettet mod København – og der er primært tilbud indenfor hudpleje, caféer, restauranter, barer, frisører, fritidsinteresser og lignende – men til gengæld spænder det vidt – lige fra de helt billige buffeter og bistroer til Michelinstjernede restauranter.

Jeg fik tilsendt et gratis eksemplar og har nydt godt af tilbuddene rigtig mange gange med både min kæreste og mine veninder – ja kæresten har endda været ude at spise brunch med 5 venner, hvor de så kun skulle betale for halvdelen af brunchene.

Vi har også opdaget helt nye favoritsteder ved netop at opsøge de caféer, der har kuponer med i bogen (man er vel jyde 😀 ).

Bogen koster 299 kr. og kan enten købes på Two for One’s hjemmeside, eller i boghandlere rundt om i landet.

3 besøgende her på bloggen har dog også mulighed for at få tilsendt et gratis eksemplar. Du deltager i lodtrækningen ved at surfe ind på It’s Fashion, Baby’s facebook side, finde konkurrenceindlægget og skrive i kommentarfeltet, hvilken café, restaurant, frisør – you name it, som DU gerne vil have med i næste udgave af bogen.

Sidste frist for deltagelse er søndag d. 22 august 2010 kl 22 – du finder Facebooksiden ved at klikke lige her.

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *