En gang i mellem er det altså ikke nogen fordel at overveje sine køb alt for grundigt.
Jeg havde set denne fine taske hos Guapizimo og forelskede mig hovedkuls i den – den passer perfekt til min stil, den er skøn her til sommer – og så er den stor og rummelig, hvilket er perfekt, når man har en lille Trut, som altid har en del nødvendigheder, der skal med omkring.
Den var endda på tilbud og jeg havde fået nogle penge af min søde Mor i eksamensgave (den slags kan man altså stadigt godt få, selvom man nu er så stor, at man selv er blevet mor) – men nej nej – i stedet for at indse, at det jo var Skæbnen, der havde bestemt, at tasken skulle hjem til mig og bo – så lyttede jeg til den fornuftige stemme i mit hovede og overvejede det hele en ekstra gang – og nu er den UDSOLGT – piv!
Billedkilde: Guldknappen
Del på Facebook
http://www.prinsesse2ben.dk har den til 499,- der er stadig lidt at spare 🙂
Hej 🙂
Tusind tak for en inspirerende blog – for både store og små.
På billedet hvor du viser din MJ pusletaske frem, har du en fantastisk kjole med stjerner på. Hvilket mærke er den fra??
Mvh Eva
Hej Eva,
Mange tak for de søde ord 🙂
Kjolen er såmænd fra Topshop og er nogle år gammel efterhånden.
Alexa Chung har tidligere haft én på magen til – så måske du kan være heldig på ebay.co.uk, hvis du fx søger på Topshop Alexa Chung star – eller lignende 🙂
Venligst,
Lisbeth