I går fik jeg besøg af min skønne søster, og sammen med hende var Trutten og jeg henne for at besøge et af Københavns små hemmelige steder – Kafferiet, som ligger på Esplanaden.
Bygningen ligger og er så fin tyrkis – klemt ind mellem triste grå huse – og så snart man træder indenfor, bemærker man den hyggelige, hjemlige atmosfære.
De har forskellige krukker med Mini Muh, påskeæg fra Anton Berg, små rosinpakker og andre hyggelige ting – og som mange andre steder har de også kaffekort, hvor man kan spare op til en gratis kop kaffe – men hos Kafferiet har de så et lille kartotek, hvor man kan gemme sit kaffekort, så det altid er der, når man kommer forbi.
Og som den allerstørste bonus, så har de simpelthen de fineste lyserøde kaffekrus!
Vi fik et par store kaffer to go – og så fik jeg atter luftet min trench coat på en gåtur på Kastellet – der findes ikke noget bedre end København på en forårsdag!
Del på Facebook
Hvor ser du bare forårsskøn ud! Lækker trench og skønt billede med trutten!
Kafferiet er sådan et dejligt sted. Dengang jeg boede på Østerbro, var den et fast punkt på dagsordenen, når der skulle gås ture på Kastellet. Jeg er fan!
Rigtig god søndag!
/Maria
Åhh… Nå fikk jeg virkelig lyst til å reise ti København 🙂
MissMaybe: Tak tak – så mangler vi bare lige lidt mere af det der forårsvejr, som helt er forsvundet igen…
Maria: Ja det ligger perfekt i forhold til kaffepåfyldning under lange hyggelige gåturer på Kastellet.
Guri: Kom kom kom – hvis du venter, til solen titter lidt mere frem, så lover jeg dig, at du ikke vil fortryde det 🙂