Når man har et vuggestuebarn, så er det genialt at have navn på sutterne, så man i det mindste kan prøve på at bryde smittekæderne ved at undgå, at sutterne går på omgang blandt podens kammerater.
Jeg er helt vild med Navnesutten.dk – de har et stort udvalg af sutter, de har lynhurtig levering – og så er priserne også ganske fornuftige.
Fordelen ved at være den i familien, der står for al shopping online, er bl.a. at jeg så kan bestemme, hvad der skal stå på sutterne – hæhæ.
Forventningens glæde var derfor stor, da jeg havde bestilt en sending sutter med teksten, “Jeg ♥ Mor” – uheldigvis kan deres system åbenbart ikke klare diverse mærkelige tegn, så til stor underholdning for min kæreste (han taler stadigt om det, selvom det nu er flere måneder siden), modtog jeg i stedet sutter med teksten “Jeg ? Mor”.
De flinke mennesker hos Navnesutten var dog så søde, at de hurtigt sendte mig en ny sending med en anden tekst 😉
Jeg taler i øvrigt af personlig erfaring, når jeg anbefaler, at du vælger en sut til dit barn, hvor du nemt kan anskaffe flere eksemplarer af samme sut til en fornuftig pris.
Nogle babyer er nemlig meget bestemte og viljefaste allerede fra helt små – som fx Trutten.
Han gad ikke rigtigt det der koncept med en sut – men en dag havde Truttens Morfar medbragt en sut helt fra Sydafrika – og HAPS så var Trutten blevet suttebruger.
Efter en måneds tid var sutten efterhånden i en lidt ussel stand – den peb, hver gang han babbede løs på den, og motivet af en ellers meget fin giraf var helt slidt væk.
Truttens Mor og Far prøvede alverdens fine erstatninger – ja de blev endda så desperate, at de ringede og mailede til butikken i Sydafrika for at købe en bunke nye girafsutter, men alt var forgæves.
Langt om længe lykkedes det dem på snedig vis at lokke ham til at bruge sutterne fra Navnesutten (på meget ukorrekt vis ved at dyppe sutten gentagne gange i saften fra en moden, sød melon – ehrm) – og dermed fik historien alligevel en lykkelig slutning.
Og hermed et billede af Trutten og hans elskede girafsut, dengang både Trutten og sutten begge var ganske nye.
Billedkilde: Navnesutten og privat foto
Hvor stor var Trutten egentlig, da han endelig tog sutten?
Jeg har barn på 2,5 år, der nægter at smide den – og barn på 5 mdr, der lige så pure nægter at tage den! Jeg tænker, at løbet er kørt for den lille (men hvad gør man så, hvis han bliver en hystade, ligesom sin storesøster? Hun falder virkelig ned, når hun får sin sut. Stadigvæk…)
Mvh
Mette
Hej Mette,
Jamen jeg tror altså, at han var omkring de 5 måneder, før han for alvor fattede konceptet og blev sådan rigtig glad for den.
Helt bevidst gjorde jeg en ret stor indsats for at få ham til at blive gode venner med den – netop fordi det jo er rart at kunne trøste med den, hvis der sidder et skrigende barn i autostolen på bagsædet midt i en kø på motorvejen (eller alternativt bare, når man er nede at handle i Netto).
Har i afprøvet forskellige farver, faconer og mærker for at se, om det kan gøre en forskel?
Venligst,
Lisbeth
Jeg har prøvet det hele, men ungen har bare hidtil opført sig, som blev han kvalt eller skulle han kaste op, når han fik en sut i munden. Prøvede ham dog med en igen igår (nu er han også nået dertil, hvor han putter alt i munden), og nu er han lidt mere åben overfor konceptet. Så måske er det alligevel ikke for sent….
Mvh
Mette