Baby by day – Panda by night…
Trutten skulle slå katten af tønden i dag i sin vuggestue, og han kom af sted i sit fine Pandaoutfit, som Mor havde opstøvet på Ebay til en yderst favorabel pris.
Det var perfekt, fordi det jo stort set bare var en heldragt med hætte på – jeg er ikke sikker på, at han frivilligt havde fundet sig i et større klædud-cirkus – i hvert fald havde vi store problemer med at få ham til bare at beholde sin solhat på, da vi var på ferie.
Derudover undgik vi det klassiske problem, som også var tilstede på Truttens vuggestue – 2 stk. Peter Plys, 3 identiske prinsesser – SÅ stort udvalg, findes der trods alt heller ikke af kostumer i str. baby i Fætter BR, Bilka mm.
Jeg gik bare ind på Ebay og søgte på baby costume – og så væltede det ellers frem med fine kostumer til meget lave priser.
Del på Facebook
Nåå, hvor er han fin! Så behøver man jo slet ikke at være flamingo! 🙂
Aj sikke en hjerteknuser, man bliver jo helt skruk! 😀
Årh han ser skøn ud…
Ihh hvor er han kær..og så fin i panda-kostume 🙂 Og godt tip med ebay, for udvalget i fætter BR er satme noget begrænset.
Tak tak tak – som mor labber man jo den slags søde ord i sig 🙂
Hehe…Han ligner jo også sin moar 🙂
Uhh interesseret i at vide hva str dragten er hvis du da ved det..
Har kig på en i str 1-2 år..Men kan blive lidt i tvivl om min søn kan være i den…
Jeg er ret sikker på, at den hed 18 måneder – han var vist 13 måneder sidste år, og den var lige det mindste – så du skal købe den rigelig stor 🙂