Leggings fra Louise Goldin – Topshop

topshopleggings

Jeg har netop købt mine første leggings overhovedet – eller altså det vil sige bortset fra sidst de var moderne, hvor det jo nok egentlig var min mor, der købte dem til mig…

Jeg er helt vild med Lousie Goldins kollektion for Topshop – det sorte halvgennemsigtige strik er fantastisk – men det blev lidt for voldsomt i kjolerne og bluserne til mig, så i stedet kastede jeg min kærlighed over disse leggings.

Søde Brigitte har allerede lært mig, at fiffet med leggings er en god, lang tanktop – hvor man så kan bruge en strik udenover. Brigitte og jeg er nemlig blevet så gamle, at vores numser efterhånden er så lange, at der skal mere end bare en bluse til at dække dem 😀

Så nu må jeg på tank-hunting – har du mon et godt fif i den retning?

Billedkilde: Topshop

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

  • haha, jeg er jo i samme aldersgruppe som jer så er også på den med de lange tanktops.

    Mine yndlings er only. Forever x-long tank top. De koster 79 kr pr. stk, men der meget tit på tilbud til 3 for 100 kr.

    Tror det er det eneste jeg ejer fra Only, men de er et hit !

    /Mette

    • Jamen det er da også et fantastisk trick.
      Det er nok i virkeligheden numseissues, der indtil nu har holdt mig tilbage, når det kom til leggings – og tænk sig så, at løsningen er så enkel 😀

      Tak for tippet, dem skal jeg helt sikkert have kigget nærmere på – det er da en vidunderlig SU-venlig pris!

  • Jeg er med Mette på Only-fætrene. De er virkelig fine til prisen, har en pæn udskæring og er tykke i kvaliteten – hvilket er rart på denne årstid. Det eneste der er lidt dumt ved dem er, at de i den sorte udgave bliver lidt kedelige at se på med tiden. Men sådan er det jo gerne med sort tøj.

    Ellers vil jeg foreslå Samsøe & Samsøes lange tanks. Det ligner faktisk mere en kjole, end egenlig en tank, men det er også det der gør dem så fede, fordi de er temmelig lange og også kan bruges som kjole. Man kan få dem i ret mange farver og de sidder rigtig godt. De forhandles både hos Samsøe selv, men også i flere andre butikker. Modellen hedder vist Sue. De har et fast tilbud i alle butikker som lyder på 1 for 200 – 2 for 300, så vidt jeg husker.

    – AS

    • Hej Anne Sofie,

      Og velkommen til 🙂
      Godt at høre, at du også kan anbefale dem fra Only – så må der jo næsten være noget om snakken!

      Flere andre har tidligere nævnt Sue fra Samsøe & Samsøe, så jeg er faktisk allerede halvvejs i gang med at bestille et par stykker fra deres webshop.

      Man kan vel næsten heller ikke få for meget, når det kommer til basistøj 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *