Kæresteaften med middag på Den Lille Fede, cocktailbar og natklub

211109

Lørdag aften kom min kærestes mor og niece på besøg for at passe Trutten, så vi kunne få en aften for os selv og hygge lidt som kærester.

Vi spiste middag på Den Lille Fede, hvilket på alle måder var en helt fantastisk oplevelse.

Vi fik en 7 retters menu med dertilhørende vinmenu.

Maden var i særklasse – der var ikke en finger at sætte på noget – det hele var virkelig lækkert, veltilberedt og fantastisk sat sammen.

Vinmenueen var sådan set ok – jeg er ikke den store vin-kender, jeg kan bare godt lide at drikke det 😛 – men efter min mening var der lige lovlig meget hvidvin og kun et enkelt glas rødvin.

Da vi til sidst var nået til vejs ende (jeg er næsten flov over at indrømme, at jeg måtte give fortabt til sidst), begav vi os hen på 1105, som er en cocktailbar i Indre By.
Der var masser af mennesker, god stemning – og ikke mindst fantastisk lækre cocktails. Vi mødtes med et par af mine veninder, og til sidst drog vi over på Hornsleth. Vi var egentlig ikke i det vilde dansehumør – men stedet ligger i de lokaler, hvor det gamle Ratpack en gang lå (mimre mimre) – og det var dér, vi i sin tid mødte hinanden, så aftenen blev sluttet af på nostalgisk vis 😉

Kjole: Kate Moss fra Topshop -.- Støvler: Zara -.- Clutch: Marc by Marc Jacobs

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *