Min kæreste havde fødselsdag i går, hvilket blev fejret på behørig vis med skønne venner, store bøffer, god vin og mojitos i massevis.
Det var skønt med en ordentlig fest – dem har der af gode grunde ikke været så mange af, siden vores lille Trut kom til verden.
Jeg må dog indrømme, at jeg er en smule klatøjet i dag – han er desværre endnu ikke så velopdragen, at han forstår at sove længe, blot fordi vi er kommet sent i seng (babyen ikke kæresten foreståes).
Det var en perfekt lejlighed til at have min nye pailletsag fra Oleg Cassini på, jeg havde dog tonet den en smule ned med et par waxcoatede jeans med rå lynlåsdetaljer. Stiletter er desværre et nogo på vores parketgulve, så i stedet havde jeg fisket et par gamle lakflats fra Zara frem fra bunden af mit klædeskab.
Vintage pailletbluse fra Oleg Cassini -.- waxcoatede jeans fra Topshop -.- lakflats fra Zara
Del på Facebook