Anmeldelse af Mulberrys Modeshow med Eurowoman

Jeg er netop hjemvendt fra Mulberrys modeshow med den fineste goodiebag og en særdeles positiv overraskelse over både tøj og tasker.

googidebag

Som tidligere nævnt, var jeg så heldig at få billet til Mulberrys modeshow, der var arrangeret i samarbejde med Eurowoman.

Jeg tog derind med en veninde, og var særdeles oplagt til fashionoverload toppet med en smule champagne ovenpå en meget afslappet ferie i det fynske og jyske med familien.

Uheldigvis havde jeg i farten glemt mit kamera – man er vel ny og tydeligvis meget uprofessionel i hele dette blogunivers, så jeg kan desværre ikke bringe nogle stemningsbilleder fra selve showet.

Jeg var dog særdeles positivt overrasket over tøjet, som var ladylike på den lækre måde,  hvor modellerne havde stramt opsat hår og de fineste røde læber.

Jeg spottede også flere oversize clutches bl.a. i ruskind, som så meget lovende ud.

Det hele blev akkompagnieret af lækker musik, rigeligt med champagne og skønt selskab i form af min søde veninde Mette og vores fælles bekendte Camille

På vej ud af døren fik vi en skøn lille goodiebag – og man er vel jyde og dermed en sucker for alverdens gratis goodies.

Alt i alt var det et fint arrangement, som Mulberry og Eurowoman havde fået stablet på benene, og mens jeg sippede champagne og mængede mig med fashionistaer, så hyggede min lille trut og farmand sig med grill på Bryggen – en winwin situation for hele den lille familie!

Derudover blev vi spottet og fotograferet af Dansk Daily – og mens Camille scenevant stillede sig op og poserede som en anden professionel, så fnisede Mette og jeg febrilske som to teens in love. Note to self; få øvet poses inden næste modeuge!

Jeg kan kun frygte, hvordan resultatet ender ud, men den søde fotograf lovede os, at såfremt vi havde lukkkede øjne, så kunne han sagtens photoshoppe nogle ind på billederne.

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

Der er lukket for kommentarer