Mit lange hyl af en baby voksede sig lynhurtigt alt for stor til at ligge i sin lift, som derfor blev pakket sammen og røg i kælderen.
Normalt ville man nok i stedet anvende en voksipose, men eftersom han er fra januar, så passede det lige netop med, at vejret var begyndt at vise sig fra sin dejlige side – og han ville ganske enkelt få det for varmt selv med en sommerdyne i voksiposen.
Det har normalt aldrig været et problem, undtagen om onsdagen til vores ugentlige mødregruppe.
Bortset fra en enkelt pige i gruppen, så bor alle min. på 4. sal og uden hverken elevator eller altan.
Eftersom vi mødes fra 12-17, er det ikke muligt at undgå hans middagslur – og som den prins på ærten, han nu en gang er, så behager det ganske enkelt ikke herren at sove rundt omkring i fremmede lejligheder.
Jeg er dog netop faldet over dette rejsetelt/rejseseng fra Deryan – og det er jo intet mindre end genialt! Det vejer kun 1,5 kg og fylder ikke mere end at det sagtens kan tages med i barne- eller klapvognen.
Jeg påtænker at bruge det til både mødregruppe, rejser, på stranden hvor det kan give skygge – og på ferier i udlandet samt hjemme hos mormor i Jylland.
Det koster ca. 500 kr og kan flere steder online.
Del på Facebook