Som den store royalist, jeg nu en gang er, så havde jeg naturligvis fjernsynet kørende på News stort set hele lørdag, så jeg kunne følge den royale tvillingefødsel sekund for sekund – og jeg måtte næsten knibe en tåre, da jeg hørte, hvor stolt Frederik fortalte om Mary og hele fødslen.
Jeg GLÆDER mig til at høre deres navne og håber ikke, at de vælger det samme pigenavn som os, så der går helt inflation i det 😀
I sidste måned medvirkede Kronprinseparret og Prins Christian samt Prinsesse Isabella i en artikel i tysk Vogue, hvor der var de smukkeste billeder af hele familien.
Jeg synes, det er nogle helt fantastiske billeder – de er taget af Marc Høm, som jo hører til Kronprinseparrets nære venner, så måske det er derfor, han har fået lov at gå lidt ud over rammerne for de billeder, der normalt bliver taget af dem.
Billedkilde: Tysk Vogue via myroyal’s
Del på Facebook
Helt vildt skønne billeder:-)
Ja nu glæder vi os bare til de første officielle billeder med de sidste nye familiemedlemmer 😀
De er bare SÅ flotte de billeder!
Ja det er rart at se den smukke familie på nogle lidt mere skæve billeder, end de normale officielle billeder, vi ellers får at se 🙂
Smukke smukke billeder og smuk mave Mary præsenterer i den fantastiske kjole på sidste billede… Helt misundelsesværdigt!
Glæder mig også til navnene! 😛 Det er altid lidt spændende…
Ja den kjole klæder hende SÅ godt – og så er den endda ikke en gang specialsyet til hende – det gør det endnu mere misundelsesværdigt.
Enig i at det er flotte billeder. Men det er billeder, som ender i Vogue som oftest…(mindes også dem som Aus Vogue havde af Kronprinsessen lige efter brylluppet).
Har I allerede besluttet jer for et pigenavn?
Ja de billeder var også helt fantastiske!
Nej vi har faktisk 3 pigenavne, som vi helt fra starten har været enige om – og dem kan vi så ikke helt få skåret ned til et enkelt navn 😀
Men det er jo et luksusproblem – havde det været en dreng, så var vi vist aldrig blevet enige denne gang 😉