Dette indlæg er nok primært relevant, hvis du selv har en blog – men det er også lidt et indblik i, hvad jeg har gået og puslet med de sidste mange, mange måneder – og som jeg har fortalt lidt om i dette indlæg.
1,5 års arbejde har endelig båret frugt og i samarbejde med Dansk Journalistforbund, har Dorte, Camilla og jeg fået etableret et fagligt netværk for bloggere – noget vi i den grad selv har manglet indtil nu!
Journalistforbundet har helt ekstraordinært givet en dispensation fra deres ellers halv-strenge adgangskrav og har åbnet dørene for bloggere – men porten smækker altså i den 1/2 (dvs. i overmorgen!) som er sidste frist for indmeldelse via den dispensation, vi har fået!!
Vi får adgang til deres yderst kompetente juridiske rådgivning, et kæmpe katalog med gratis kurser indenfor fotografering, billedredigering, salg, momsregnskab og alverdens andre relevante ting. De kører dine sager, hvis nogle har stjålet dine billeder eller en kunde ikke betaler sin regning – og de guider os sikkert gennem markedsføringsloven, så man undgår at rage uklar med Forbrugerombudsmanden 😉
Derudover får man jo del i et netværk af dygtige og engagerede bloggere (i en branche hvor netværk netop er altafgørende!), hvor vi kan sparre, hjælpe hinanden, diskutere, debattere og socialisere på tværs af blog-genre og kommercielle netværk ♥
Hvis du er blogger og tjener penge på din blog (uanset om det er lidt eller meget!) og vil høre mere, så læg din mailadresse i en kommentar her eller send en mail på blogforening@itsfashionbaby.dk så sender vi dig fluks mere info.
Og send gerne et tip, hvis du har nogle bloggere i dit netværk – vi vil gerne nå så langt ud som muligt 🙂
Del på Facebook
Spændende. Kan man høre lidt mere? Min blog er ikke kommerciel nu, men jeg overvejer om der skal ske ændringer og jeg skal satse mere på den, når jeg til sommer står og skal finde nyt job…
Søde du,
Det kan du tro – jeg har netop sendt dig en mail med en masse info 🙂
Kh Lisbeth
Vil da gerne høre mere.
Dejligt Sofie – der er en mail på vej til dig med mere information 🙂
Klem,
Lisbeth
Jeg vil rigtig gerne høre mere 😊
Hej Malene,
Der er netop sendt en mail til dig med en masse info – jeg håber, du har lyst til at være med 🙂
Kh Lisbeth
Vil der fremover blive åbnet op for tilmelding? Jeg er ikke startet op endnu, men påtænker det.