Jeg har netop fået hængt min nye lampe op over spisebordet – og der skal naturligvis nok komme et indlæg med lidt pænere og bedre billeder, men jeg er simpelthen SÅ glad for den, at jeg lige er nødt til at dele den her på bloggen med det samme.
Jeg må ærligt indrømme, at det var lidt af et sats, da jeg købte den. Billederne på annoncen var ikke supergode, og jeg var lidt nervøs for, om den mon var lidt fesen i kvaliteten og udtrykket i virkeligheden.
Jeg blev dog heldigvis slet ikke skuffet – tvært i mod. Hver enkelt pærer er lækker tung og lavet i tykt glas, mesingfatningerne er lige i øjet og ledningerne – som jeg faktisk ellers på forhånd havde besluttet mig for at skifte – passer virkelig godt til udtrykket.
Det eneste minus var samling og opsætning – det var simpelthen så kompliceret, at jeg måtte kapitulere og erkende, at hverken youtubetutorials eller min far som livline kunne hjælpe, så der kom en elektriker og ordnede det for mig.
Den kostede ca. 2600 kr inkl forsendelse, og det tog ca 2-3 uger med forsendelsen, før den var fremme – man kan også vælge at hænge pærerne spredt ud over bordet, men jeg kan godt lide det her mere intense look, den får, når de hænger helt samlet.
Du kan finde lampen lige her – der er også en udgave med 5 pærer, og de kan vist også købes enkeltvis.
Hvis du er på udkig efter et lidt billigere alternativ, kan du finde det lige her.
Del på Facebook
-Og vi har lige købt Ikea lamper som ‘nødløsning’ over vores spisebord..
Bliver svært at overbevise manden om at lave det om! Men jeg er SO in LOVE med dine lamper!
Måske den med 6 pærer vil fungere i gangen.. det må jeg lige hjem og se på. For jeg må eje de lamper!
KH kathrine
Haha – SÅ dårlig timing! Vi har faktisk levet uden en spisebordslampe helt siden september, hvor vi flyttede ind 😀
Man kan jo også købe dem enkeltvis – det kunne måske også være en mulighed, hvis det er en lang gang?
Kh Lisbeth
Hej Lisbeth,
Simpelthen så fin en lampe! Hvordan er lyset fra pærerne? Er det tilstrækkeligt som spisebords-lampe, eller er det nærmere ‘pyntelys’? 🙂
Kh Emilie
Hej Emilie,
der er faktisk lige lovlig meget lys i de pærer, der fulgte med – så jeg skal lige have købt nogle andre, der er lidt mere dæmpede (der sidder nogle små led-pærer inde i de fine krystalslebne pærer=
Men lys er der masser af 🙂
Hjææælp Lisbeth,
Jeg har gået og lurepasset længe, og har nu besluttet at denne skal være vores nye lampe over spisebordet – men den er væk! Linket duer ikke og har endevendt hjemmesiden uden held. Du har vel ikke en idé om hvor jeg ellers kan få den? Den er noget af det smukkeste og vil passe perfekt i vores nye (gamle) hus! 🙂
Hej Ditte,
Den er nemlig helt fantastisk 🙂
Du kan finde den her med 6 pærer – så skriv og hør dem om de ikke har flere med 10 🙂
http://www.ebay.com.au/itm/6-HEAD-CRYSTAL-BULB-PENDANT-HANGING-LIGHT-GLASS-CHANDELIER-LED-G9-BRAIDED-CORD/281548167599
Mvh Lisbeth
Hvor er du god, tusind tak! 🙂 Har også ledt på ebay, men kunne kun finde nogle med et lidt mere plastik-agtigt look – disse ser rigtigt solide ud i kvaliteten. Så er spørgsmålet om det skal være enkeltpærer eller en med 6 (eller 10 hvis muligt) – åha, alle de beslutninger der følger med sådan et huskøb – det her er klart en af de sjovere af slagsen 😉