I dag er en ganske særlig dag i vores lille familie. Det er nemlig 10 år siden, min mand for første gang var så heldig at få lov at kysse på mig – og så er det to år siden, jeg allernådigst gik med til, at han kunne kalde mig sin hustru 😉
10 år er en del, når man er 33 år gammel – det er en ret stor del af mit liv, jeg har delt med ham, og på et eller andet plan har vi nok oplevet at blive voksne sammen – selvom jeg nu stadigt ikke rigtig føler, at jeg er en ægte voksen 😀
Vores bryllupsdag sidste år blev fejret i smukke omgivelser på Sardinien – i år er vi i sommerhus i Nordjylland, hvor planen egentlig var en stille og rolig aften med sushi og cremant (hjembragt fra Manja og Rom i Frankrig) og en smule voksentid.
Netop da vi havde dækket bordet, kom Fidusen listende – hun kunne ikke sove. Nuvel – vi fik hende puttet på sofaen med en tegnefilm og satte os derefter til bords. Der gik dog ikke ret længe, før hun højlydt kaldte på Trutten med ordene “Vil du ikke også være med til at fejre VORES bryllupsdag” – og sådan gik det til, at vi alle 4 tilbragte aftenen i sofaen, mens vi fejrede vores fælles bryllupsdag. Det er heldig, hun er så frygtelig nuttet at se på 😉
Så aftenen gik ikke helt som planlagt – men det er vist meget typisk for livet som børn 😉 Jeg vender tilbage i morgen med et længere indlæg med et tilbagekig på vores bryllup.
Billedkilde: Lina Ahnoff
Del på Facebook
Tillykke med JERES bryllupsdag – Typisk når man har planlagt lidt voksentid 😀
Tak Marlene,
Og ja – det er jo SÅ sigende for livet med børn, at det er umuligt at planlægge noget som helst 😀