Me & the Met er en dansk webshop med en masse lækkert tøj fra specielt udvalgte brands – og her har jeg valgt mine forårsfavoritter.
Jeg har en håndfuld webshops, som jeg jævnligt besøger, fordi de har mange af mine favoritbrands – og fordi de netop evner at tage de bedste styles hjem fra disse brands – og Me & the Met er en af disse webshop.
Derfor er det heller ikke just nogen svær opgave for mig at skulle udvælge mine favoritter hos lige netop dem – eller, dvs. jeg har faktisk så mange, at det måske kan være svært at vælge, når det også indebærer fravalg for at begrænse omfanget af dette indlæg 😀 – men jeg har det fulde overblik over deres udvalg, og jeg har allerede føjet en del til min ønskeliste, som jeg gemmer i et worddokument. Det dokument finder jeg frem, hvis jeg fx helt uventet får penge tilbage i Skat, hvis jeg har fortjent lidt ekstra forkælelse – eller alternativt når udsalget begynder.
Udover et udvalg, der rammer helt perfekt ift min egen smag, så udmærker Me & the Met sig ved deres fuldstændigt uovertrufne service. De leverer indenfor en time efter, du har afgivet din ordre, hvis du bor i Storkøbenhavn. Leveringen sker hverdage mellem 17-22 og i weekenden mellem 10-20 – det vil altså sige på alle de tidspunkter, man lige præcist er hjemme – så man slipper for at postbuddet går forgæves, og man skal besvære sig ned på posthuset, hvor køen altid er længere end min tålmodighed er stor. Og det bedste af det hele: leveringen er gratis, og de medbringer endda ekstra størrelser, så man kan vurdere, hvilken man bedst kan passe (og dermed kan undgå at skulle bøvle med at returnere det efterfølgende).
Hvis man ikke bor i Storkøbenhavn, så er leveringen (og returneringen) stadig gratis – så kommer den blot på almindelig vis med posten.
Men nu til tøjet – som trods alt stadigt er den primære årsag til, at jeg vælger at handle i en webshop 😉
Me & the Met fører bl.a. Ganni, Vanessa Bruno Athé, Designers Remix (som har lavet den smukkeste sommerkollektion), Filippa K, Paul & Jo Sister – og så er de også skyld i, at jeg har opdaget mærket Dagmar, som virkelig laver nogle fine ting.
Den marineblå bluse fra Vanessa Bruno Athé, kan du se i aktion på mig lige her – og på det øverste billede i dette indlæg.
Den hvide nederdel kommer slet ikke til sin ret på billedet. Jeg har allerede flere gange befamlet den, mens jeg mentalt har lavet en alenang liste over outfits og situationer, hvor jeg ganske enkelt ikke ville kunne undvære den.
Den blomstrede blondekjole fra Ganni er samme model, som min fine mintgrønne sag, du kan se i dette indlæg.
Skulle jeg vælge en enkelt af tingene, som jeg er nødt til at eje (og ikke allerede har i forvejen – ehrm) så må det blive den fine frakke fra Dagmar. Den vil være helt perfekt her til forår og sommer, hvor både pasform og farve er lige i øjet. Eller måske den smukke blondebluse fra Vanessa Bruno Athé. Den kunne bruges til både lædershorts, jeans, min sorte nederdel fra by Malene Birger, den blå nederdel fra Vanessa Bruno Athé der også er med i mine favoritter – ja altså – den er jo slet ikke til at undvære, kan du nok se 😉
Hvid nederdel fra Designers Remix -.- Svag rosa frakke fra Dagmar -.- Hvid kjole fra Paul & Joe Sister -.- Rosa shorts fra Filippa K -.- Marineblå shorts fra Paul & Joe Sister -.- Verdens fineste top fra Vanessa Bruno Athé -.- Marineblå nederdel fra Vanessa Bruno Athé -.- Marineblå strik fra Vanessa Bruno Athé -.- Blomstret blondekjole fra Ganni
Del på Facebook