Alle links i indlægget er reklamelinks
Kan en baby tegne? Njae – det kan han måske ikke, men et barn eller en baby behøver altså ikke at være ret stor, før man kan gå igang med at sætte de første kruseduller på et stykke papir. Det gælder bare om at finde de helt rigtige tegnesager til din baby – og jeg deler gerne ud af vores erfaringer i indlægget her.
Så snart din baby sidder stabilt i en højstol, kan du jo sådan set godt begynde at introducere ham til papir og tegnesager.
Som mor synes jeg personligt, det er rart at have nogle nye aktiviteter at lave sammen med ham, det træner finmotorikken noget så gevaldigt, og så begynder barnet altså også hurtigt at fatte interesse for det, hvis man samtidigt også selv sidder og tegner.
Når man skal vælge, hvilke tegneting, man kan bruge til sit helt lille barn, så er der primært to ting, du skal være opmærksom på.
Det skal være helt og aldeles giftfri og ufarligt at spise – for let’s face it; de fleste helt små børn propper stort set alt i munden igen og igen 😀
Derudover skal det også være let at holde om for en lille buttet babyhånd. Det vil sige, at du skal gå efter tykke farvekridt, tudser eller farveblyanter.
Jeg har fundet nogle af mine favoritter frem – både gamle favoritter, som gennem årene har hittet hos mine børn, og også nye ting, jeg har fundet frem her til vores lille efternøler.
Det lidt pudsige er, at jeg for hele 10 år siden lavede et indlæg på bloggen (faktisk et af de første indlæg, hvor jeg havde fået tilsendt nogle gratis produkter til anmeldelse, kan jeg huske 😀 ) omkring de farver, som jeg atter anbefaler i dag. Du kan finde det gamle indlæg her, hvis du er lidt nysgerrig på min blogstil dengang 😀 – det er rent faktisk Trutten aka min ældste søn, der fik taletid på bloggen gennem mig 😉
Vores favorit er – og var også dengang – de geniale farver fra Stockmar. De er lavet af bivoks, og derfor sker der ikke noget ved, at der bliver hapset en bid fra farven i ny og næ 😉 De findes i flere varianter, men denne udgave er perfekt at holde om for små babyhænder.

I julegave fik vores søn disse tuscher fra Djeco, som nærmest har en lille svamp i spidsen, der gør at man dupper malingen på. Samtidigt er de dejligt tykke og ligger perfekt i en babyhånd. Et alternativ kunne også være disse tuscher, som minder mere om en almindelig tusch, men som stadigt er lavet til de helt helt små børn.
Sidst men ikke mindst fik han faktisk også et sæt farveblyanter i julegave. Det var faktisk Trutten aka storebror, der syntes at han skulle have noget at tegne med, så de kunne gøre det sammen ♥
Vi har disse Djeco farveblyanter til de helt små børn – og ellers er der også de her, som minder en del om dem.
Lige nu, hvor han er 14 måneder gammel, er det primært farverne fra Stockmar samt duppe-tuscherne fra Djeco, der hitter mest. Det er altid dem, han først rækker ud efter, og det er klart med dem, at det oftest lykkes ham rent faktisk at få tegnet på papiret 😀
Stockmar farvekridt -.- Djeco duppe-tuscher -.- Djeco tuscher til små børn -.- Djeco farveblyanter -.- Mine Første Farveblyanter
