Fine festlige færdige fødselsdagspakker

Jeg ELSKER børnefødselsdage, både at deltage i dem, at holde dem og i særdeleshed også at planlægge dem. 
Jeg elsker sådan set også alle andre fødselsdage, men man går på en eller anden måde bare sjældent lige så meget all in på pynt og konfetti, når det er en voksen, der skal fejres. Desværre!

Så jeg har gennem årenes løb fået stablet en del ret så fantastiske børnefødselsdage på benene, hvis du spørger mig 😉 
Jeg har samlet nogle af dem i en oversigt, som du kan finde lige her – og så skylder jeg faktisk stadigt et indlæg om min datters eventyrlige hawaiifest i foråret.

Det tager lang tid at planlægge en god børnefødselsdag, hvis man ligesom jeg gerne vil gå all in på et tema, hvor pynt, aktiviteter, kage og mad alt sammen går op i en højere enhed; men mindre kan naturligvis også gøre det, uden at festen bliver mindre fantastisk af den grund.

Men jeg elsker det, og jeg bruger gerne timevis på at samle inspiration sammen med børnene, når vi skal holde en fødselsdag, og derfor har jeg heller aldrig følt det som en tidsrøver eller en ærgerlig opgave – tværtimod!

Har man det nu ikke som mig, eller kniber det bare med tiden – og man alligevel gerne vil holde et brag af en fest, så har Lirum Larum Leg teamet op med Mimis Circus om en genial løsning. 

De har skabt de fineste festlige færdige fødselsdagspakker som indeholder alt hvad man overhovedet kunne tænkes at skulle bruge til en festlig børnefødselsdag. Service, balloner, bordpynt, guirlander og kagepynt. Derudover modtager man også et online katalog med en masse tips og idéer til lege, mad osv. som passer ind i temaet – det er altså en stort set færdigpakket løsning til den perfekte børnefødselsdag. Der mangler bare lige gæsterne, fødselaren og en kæmpemæssig kage 😉

Priserne ligger lidt i den dyre ende, men har man selv siddet og stykket en temafest sammen, så er man også godt klar over, hvor hurtigt det løber op. Pynten er – så vidt jeg lige kan se – fra Meri Meri som også oftest er det, jeg selv har brugt. Det er SÅ lækkert og gennemført, og det koster altså.
Derudover er der en del ting i pakkerne, som man sagtens kan gemme og bruge til en anden festlig lejlighed – som fx. guirlander, balloner osv. Jeg har en kæmpe kasse i kælderen med festpynt, og min mand har joket med, at vores lillebror er nødt til at få præcist de samme temafester som de to store børn, fordi vi allerede har alt, hvad der skal bruges 😀

Pakkerne koster fra 1000 kr og op for 8 personer – til gengæld koster det kun 300 kr ekstra, hvis man i stedet skal bruge til 16 personer.

Temaerne fåes som hhv. Circus, Happy Birthday, Cherry, Space, Unicorn og Dino – og du finder dem alle lige her.

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *