Hjemmebagt kartoffelpizza med stenbiderrogn

kartoffelpizza med stenbiderrogn

Pizza med stenbiderrogn

kartoffelpizza med stenbiderrognHjemmebagt kartoffelpizza er virkelig en favoritspise hos især de voksne her på matriklen. Vi elsker den helt ferske smag, den knasende sprøde konsistens og det lille pift med lækkert havsalt på toppen.

Det kan man næsten ikke toppe, tænkte vi – men jo, det kan man sagtens!

Vi fandt for et par uger siden på noget, jeg nok næsten vil betegne som en mindre genistreg; netop at toppe den færdiglavede kartoffelpizza med stenbiderrogn, citronsaft, fed creme fraise og hakket rødløg – og jeg lover jer, at det smagte himmelsk med sådan en pizza med stenbiderrogn.

Det er kun selve kartoffelpizzaen, der skal i ovnen – resten fordeler man på når pizzaen er kommet ud og er kølet en smule af – og på den måde kommer kartoffelpizzaen nærmest til at fungere som en form for blinis eller et ristet stykke brød, som vi normalt spiser den friske stenbidderrogn på. Jeg bliver nemlig ofte spurgt: hvad spiser man stenbiderrogn med – og det er altså ofte på den måde, vi fortærer det herhjemme.

Men nu har vores fredagspizzaer fået et særdeles lækkert løft – og hvis du er vild med stenbiderrogn, så tør jeg næsten garantere, at du vil elske den her kombination.

Opskrift på kartoffelpizza – pizza med stenbiderrogn

pizza med stenbidderrogn

Jeg bruger altid denne opskrift på pizzadej. Det ER og bliver altså den bedste, og når min mand nogle gange kaster sig ud i at benytte andre opskrifter, så bliver dejen aldrig helt lige så god.
Vi bager faktisk for det meste pizzaen ude på vores grill på en pizzasten – det gør helt klart bunden mere sprød og lækker.

En kartoffelpizza er en såkaldt hvid pizza – dvs. at der ikke er den traditionelle tomatsovs på pizzaen. I stedet drypper vi bunden med en god olivenolie og drysser den med masser af revet parmesanost – og så lægger vi en masse helt papirstynde skiver af rå kartoffel ovenpå. Vi skærer dem på et mandolinjern, men hvis du har en skarp kniv og en ferm hånd, så kan du altså også godt klare det uden.

Derefter skal den i ovnen eller på grillen – og allerhelst på en pizzasten, så den bliver knasende sprød. Hvis du ikke har en pizzasten, så sæt en bradepande ind i ovnen med bunden op, og lad den stå i ovnen en halv times tid, før du skal have pizzaen ind.

Når din pizza er færdig, lader du den køle en smule af, hvorefter du med gavmild hånd lægger små bunker af stenbidderrogn hen over pizzaen sammen med klatter af fed creme fraise, citronsaft og flagesalt.

Jeg lover dig, at det er himmerrigsmundfulde, og at det giver den klassiske måde at spise stenbiderrogn med blinis eller toast kamp til stregen!

Velbekomme 🙂

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *