Sidste aften med familien – og lidt status på husbyggeriet

Så er det sidste aften med familien, inden jeg drager en hel uge af sted uden både mand og børn.

Jeg har én gang tidligere været af sted en hel uge – og flere gange 3-4 nætter med veninderne, men det afholder mig nu ikke fra at få en smule ondt i maven over at skulle undvære dem SÅ længe.

Til gengæld kan jeg ikke sige mig fri for at glæde mig til at komme lidt væk fra det byggerod, der hersker overalt herhjemme – både inde og ude lige nu.
I dag fjernede håndværkerne fx 5 vinduer og en terrassedør på én gang, så lige nu sidder jeg i kælderen og skriver, mens vinden suser og de hamrer og banker løs oppe ovenpå 😀

IMG_4574

IMG_4559
Indlægget indeholder reklame - læs mere her
Men der bliver fint herhjemme – lige om lidt bliver her SÅ fint! Vi har fået de smukkeste sprossede vinduer i, som er magen til dem, huset oprindeligt blev bygget med, og det pynter virkelig meget! Indtil nu har der været nogle store institutionslignende vinduer, og selvom de lukkede masser af lys ind, så gjorde de ikke noget godt for huset hverken ude eller inde.

toilet

Vores nye toilet begynder også så småt at ligne noget. Vi gik all in på den idé, jeg havde fået med palmetapet, tyrkise fliser og messingananas – som jeg tidligere har skrevet om her. Vores murer lægger klinker i starten af næste uge, og så skal jeg sætte tapet op, så snart jeg er retur fra Kroatien. Tapetet er endnu pænere i virkeligheden – og jeg har fået virkelig god vejledning i opsætning hos Tapet Reolen, hvor jeg købte det – så jeg tænker, det nok skal gå hen og blive rigtig godt (selvom min mand ikke er helt overbevist om, at jeg selv kan gøre det 😀 ).

Vores sidste aften sammen herhjemme skal udnyttes fuldt ud – jeg tror, menuen står på store grillede bøffer, en god salat, cocktails med og uden alkohol til store og små, fredagsslik, disneysjov og intensivt samvær, inden jeg flyver i morgen. Muligvis tror jeg også, min mand og skal have os en aperol spritz i solen foran vores spritnye terrassedør 😀

Måske vi passende skulle trille en tur i Meny for at købe ind til det – de har 1 års fødselsdag, så man burde kunne støve nogle gode tilbud op der. Efter vi er rykket til Ydre Østerbro, er det faktisk oftest Meny i Hellerup, vi bruger til kød og luksussager. Vi har selv en fantastisk fiskehandler og bager – og hele to discountbutikker indenfor et par hundrede meter, så det er ren luksus – men ingen slagter, desværre – så der tyr vi oftest til Meny, som har en rigtig god en af slagsen i netop denne butik i hvert fald 🙂

Reklamevideo

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *