Jeg skylder vist en lille opfølgning på, hvordan det hele gik i går 😉
Jeg var alt for tidligt oppe for at nå flyet til Stockholm og var faktisk en anelse misundelig på resten af familien, der skulle bruge dagen i LEGO World. Undervejs nåede jeg også at få en del sommerfugle i maven, men jeg havde styr på mine replikker, jeg havde pakket nogle fine outfits med i kufferten og var egentlig så velforberedt, som jeg kunne være.
Da jeg ankom blev jeg dullet fint op af både stylist og make-up artist (jeg kunne sagtens vænne mig til at have en personlig stylist på daglig basis 😀 ) – og så blev jeg ellers kastet direkte ud i det foran kameraet.
Jeg vil ikke ligefrem sige, at det falder mig naturligt at stå og fremsige indøvede replikker foran et kamera og et crew på næsten 50 personer 😀 – men de var simpelthen allesammen SÅ søde og imødekommende, at jeg glemte alt om at være nervøs. Det var der dog heller ikke tid til for den sags skyld – vi filmede nonstop i 6 timer, hvorefter jeg hoppede direkte ud i en vogn og af sted mod lufthavnen igen.
Så nu glæder jeg mig rigtig meget til, jeg må fortælle mere om det hele – og til at vise resultatet af i går (jeg satser på, de er gode til at klippe alle mine akavede kiksere ud 😀 ) – og forhåbentlig går der ikke ret meget mere end en uges tid, før det hele er klart 🙂

Hej Lisbeth,
Hvor er din fine kjole fra?
Hej Gitte,
Den er fra Storm & Marie og var blot en jeg lånte til formålet, så jeg ved faktisk ikke, om den er i butikkerne lige nu – men fin, det er den godt nok 🙂