Af sted på flyet mod spændende eventyr

lisbeth
Indlægget indeholder reklame - læs mere her


En gang i mellem gælder det om at lukke øjnene, tage en dyb indånding og hoppe ud på meget dybt vand – også selvom man måske lider lidt af vandskræk 😉

Jeg har derfor sagt ja til en virkelig spændende opgave og mulighed, selvom det mildest talt er en smule angstprovokerende for mig 😀
I morgen tidlig, søndag, sætter jeg mig ombord på et fly mod Stockholm, hvor jeg skal have optaget 2 små film og taget billeder til en reklamekampagne, jeg har sagt ja til at medvirke i.

Selvom jeg ofte får taget billeder til bloggen, så er det stort set altid min mand, der er bag kameraet – og til trods for det, er jeg stadig en anelse utilpas ved situationen 😀 – så det skal nok blive spændende i morgen… Der er to andre med fra hhv. Norge og Finland – og de er begge tv-værter og den ene endda tidligere model – hvilket jo ikke just hjælper på min nervøsitet 😀 – så kan Klumpedumpe her være hende, der står og glemmer sine replikker og smiler anstrengt til kameraet.

Haha – nej jeg er helt vildt spændt på det og glæder mig ikke mindst til at se resultatet af den færdige kampagne – som I naturligvis nok skal høre meget mere om snart – det er nemlig et virkelig spændende og interessant setup, og det er også en stor del af grunden til, at jeg gerne vil være med 🙂

Men i mellemtiden så kryds lige fingre for mig hele søndag ♥ – og følg gerne med på snapchat (itsfashionbaby) hvor jeg satser på at tage jer lidt med undervejs i løbet af dagen.

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *