Gode tips til en storbyferie med veninderne?

storby

storby2

storby3

storby4

Til vores julefrokost umiddelbart inden jul blev der over snaps og sjusser givet håndslag på, at vi igen i foråret 2016 skal af sted på en venindetur.
Det er noget helt specielt at rejse af sted med sine veninder og sammen trække stikket i 4-5 dage, hvor vi har masser af tid til hinanden.
Specielt i en småbørnsfamilie – men egentlig også for mine veninder uden børn – er det ofte svært at prioritere hinanden i hverdagen, og så ender vi med at ses en gang om måneden til brunch, hvor der pludselig er en hel masse, der skal catches op på i løbet af et par enkelte timer.
På sådan en tur er man sammen på en hel anden måde, og det er ren luksus at have så meget tid med nogle af de mennesker, der betyder allermest for én.

Vi er dog lidt i tvivl om, hvor vi skal rejse hen. De sidste to gange, har vi været i Barcelona, og selvom vi sagtens kunne snuppe endnu en tur dertil (for hold nu OP, det er en lækker storby), så overvejer vi alligevel at udvide vores repertoire en smule – og her er det, jeg tænker, at DU måske kan hjælpe med tips og gode forslag 😉

Vi har en del krav – og selvom de måske ikke alle kan opfyldes, så indikerer de i hvert fald meget fint, hvad vi gerne vil 😉
Der skal først og fremmest være varmt – vi regner med at rejse i slutningen af april/starten af maj, og vi vil have bare ben på ferien. Der må meget gerne være en strand. Der skal være gode shoppemuligheder. Masser af lækre restaurantoplevelser. Vi er til cocktailsbar fremfor pub og bodega. Og så skal det ikke være alt for dyrt at rejse dertil – vi vil nemlig hellere bruge pengene på nye sko frem for flybilletter 😉

Hvilke storbyer kan I mon anbefale til sådan en venindetur?

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

  • Lissabon er charmerende, billig og der er strand tæt på byen. Der er helt sikkert lunt i maj måned. Miss Jeanett har en god guide til Lissabon 🙂

  • Jeg har lige, som i for 10 minutter siden, booket en tur til Paris, sammen med mine søde veninder! Vi har også været i Barcelona og i London, hvilket også var skønt! Jeg skal til Istanbul med min kæreste til april, det skulle også være en fantastisk by! Endelig er der jo Rom, som altid er et hit ?

  • Jeg ville vælge Stettin i Polen 🙂 Jeg var der i sommer på bustur med Skan Rejser. Laver gerne nogle blogindlæg om det, hvis du er interesseret 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *