Dagens outfit – prima ballerina

IMG_5453

IMG_5445-002
IMG_5483
IMG_5449

IMG_5481
IMG_5469A

IMG_5488

Jeg har allerede fabuleret flere gange om denne lune og lækre bluse, og jeg nåede naturligvis hurtigt frem til den velovervejede konklusion, at jeg egentlig ikke kunne undvære den 😉

Og det er jeg faktisk rigtig glad for!
Den er virkelig helt fantastisk lækker i kvaliteten. Det er en modal- og uldblanding, så den er både blød og varm. Som et kæmpe plus er den så lang, at den faktisk går ned over numsen – så man risikerer ikke, at den kryber op, hvis man – som jeg – har den nede i en nederdel eller fx et par jeans.

Jeg kommer til at bruge den både med en blazer over, indenunder andre bluser, hvor man så kan se lidt af halsen på den.
Jeg har faktisk også allerede købt den i marineblå 😉

Jeg sidder mutters alene på kontoret i dag, hvilket altså er en anelse kedelig – selvom det selvfølgelig betyder, at jeg kan synge ekstra højt med på alle julesangene 😛 Jeg har dog heldigvis været til et hyggeligt kaffemøde med søde Jeanett – og lige om lidt er det weekend, og jeg synes ellers lige, det har været søndag.
Min aften kommer nok til at gå med mit famøse trappeprojekt – livet som husejer er fantastisk 😉 I  morgen byder dagen på julehygge hos vores søde naboer, som næsten snart burde få sig sin egen kategori her på bloggen, så ofte som jeg skriver om dem 😀 – de har arrangeret julehygge for en del af kvarterets børnefamilier. Og så regner jeg med, at jeg lørdag aften skal ud at spise og have et par cocktails med en veninde.

Børnene og jeg har gået og fiflet med et par udflugter som en overraskelse til det faderlige ophav på søndag, og selvom han meget sjældent får sig forvildet herind, så må jeg vist hellere hold tand for tunge 😉 Børnene er begge blevet så store, at de godt kan holde på en hemmelighed – selvom det en gang i mellem glipper for Fidusen, når der er noget, hun synes, der er alt for spændende.

Så vi har en forholdsvis rolig weekend, mens de to kommende weekender til gengæld er tætpakket med julefrokoster og arrangementer for både min mand og mig.
Jeg plejer faktisk at have december uden de helt store planer – livet som selvstændig byder jo af gode grunde ikke på en firmajulefrokost 😉 og normalt har jeg ikke haft nogle traditioner med mine veninder. De seneste par år har vi dog heldigvis fået lavet om på det, og min veninde holder også fødselsdag, så nu behøver jeg ikke at sidde og sende misundelige blikke efter det ene festlige julefrokostbillede på det andet på de sociale medier i december 😉

Hvor mange julefrokoster har I mon på programmet her i løbet af juleperioden?

Bluse: Bruuns Bazaar -.- Nederdel: By Malene Birger

 

Dette indlæg indeholder affiliatelinks – klik her for at læse mere

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *