Her er en smuk og varm vinterjakke til drengene i uld fra Wheat i lækker dufflecoat stil.
Jeg har allerede vist Fidusens fine uldfrakke fra Wheat frem her på bloggen – og forleden, hvor Trutten og jeg samlede kastanjer på Kastellet, fik jeg mulighed for at tage nogle billeder af ham i den lækre duffelcoat, han også har fra Wheat.
Trutten gider ikke at stå stille for at blive fotograferet – (det gider Fidusen sådan set heller ikke, men hun står oftere stille og nusser med ting, når vi leger ude, og er derfor også nemmere at fotografere) så derfor optræder han desværre ikke så ofte her på bloggen – det skal nemlig aldrig være noget, han synes, der er irriterende.
Jeg er dog efterhånden ret god til at fange dem, når de leger og er helt optaget af andre ting – og det er også altid de billeder, der bliver bedst. Ellers ender jeg fx med billeder som disse 😀
Nå men tilbage til frakken – som indlægget egentlig skulle handle om.
Jeg er helt vild med det nostalgiske men klassiske look på sådan en dufflecoat frakke. Som jeg også skrev om Fidusens frakke, så er det naturligvis ikke én, man sender dem af sted med til børnehaven – men det er virkelig rart at have en lidt pænere frakke, til fx en gåtur på Kastellet med Farmor og Farfar – eller i det hele taget, når vi færdes udenfor børnehaven, og det ikke ligefrem er snevejr.
Du kan finde frakken lige her – og pigeudgaven lige her.
Dette indlæg indeholder affiliatelinks – klik her for at læse mere.
