Masser af venindetid

Jeg synes stort set specialet tager al min tid lige nu – det skal afleveres om en måned, og der er desværre derfor ikke tid til ret meget andet end arbejdet med min virksomhed, bloggen og specialeskrivningen. Min mand og børnene laver alverdens hyggelige ting uden mig, og veninderne ser jeg stort set ikke.

En måned, ÉN måned messer jeg konstant for at overleve.

I løber af den sidste uge har jeg dog fået fyldt godt op på pluskontoen efter at have hygget med forskellige venindeaftaler, og hvor har det dog været skønt og ikke mindst tiltrængt!

Sidste lørdag var vi inviteret til frokost-grill hos min søde veninde fra min mødregruppe med Trutten. De bor i det lækreste hus i Bagsværd med en dejlig have – og vi nød alle det fantastiske vejr, mens børnene havde en fest sammen. Det er ret sjovt at se, hvordan Trutten og deres søn har et helt specielt bånd, selvom de ikke altid ses så ofte igen – og hvor er det dejligt at have fået så store børn, at de løber rundt og leger selv, så vi voksne også kan føre fornuftige samtaler uden konstant at blive afbrudt.

champagne

llama

Lørdag aften var jeg ude at spise med tre af mine veninder på Llama – en nyåbnet restaurant fra Cofoco, som ligger i Lille Kongensgade. Vi  havde læst lidt blandede anmeldelser, og maden var som sådan heller ikke fantastisk, men dog bestemt heller ikke dårlig. Stemningen derimod – den var i top med god musik, dansende gæster rundt blandt bordene og cocktails på kander, som vi valgte til maden frem for vin. Vi sluttede aftenen med dans på Sunday, og da jeg midt om natten skiftede mine stiletter ud med flade sko og satte kursen hjem, var jeg lykkelig helt ned i maven efter nogle skønne timer. Jeg er glad og taknemlig over at have så dejlige mennesker i  mit liv!

salon39

burger

Tirsdag aften havde jeg en aftale med en anden veninde. Vi har ikke set hinanden i ualmindelige tider, så det var skønt endelig at få sludret ansigt til ansigt frem for vores daglige samtaler over Facebook 😉
Vi mødtes til burger og cocktails på Salon 39 – den slags burde man gøre lidt oftere på en helt almindelig tirsdag! – og da jeg cyklede hjem slog det mig, at på sådan en lun forårsaften, hvor der dufter af nyslået græs fra parkerne, hvor kirsebærtræerne netop er sprunget ud, og hvor et myldrer af liv på fortovscaféerne, så er der intet sted i hele verden, jeg hellere vil være end lige her i København! (og det gav mig noget ambivalente følelser i forhold til projekt huskiggeri-i-forstæderne, som vi lige pt bruger en del weekender på).

taerte

Forleden inviterede jeg spontant to veninder herhjem til blåmuslinger og rabarbertærte – jeg har desværre nok en tendens til altid at ses med mine veninder, når min mand og børnene ikke er med (fordi jeg dybest set bare gerne vil have fred og ro, når jeg en sjælden gang ser dem) – men samtidigt er det efterhånden også lidt mærkeligt, at mine børn knapt kender mine veninder – og omvendt.

Det var en fantastisk aften, hvor vi også fik grinet os gennem alle billederne fra vores photobooth til brylluppet 😀

kiel

Og sidst men ikke mindst, var vi i går på besøg hos min kusine og hendes mand på Vesterbro. Selvom de bor et godt stykke fra os, så kører der en bus lige fra vores dør til deres – så vi hyggede med fredagscocktails, sludrede med en flok af deres veninder, mens alle børnene legede nede i gården og inde på børneværelserne. Sikke en fantastisk følelse, at vi nærmest følte, vi havde været ude på en voksen-date – og så havde børnene samtidigt været der og haft et brag af en fest!

Trutten og Fidusen holdte den kørende helt til kl 22, hvorefter de begge faldt i søvn, så snart vi sad i bussen 😀

Er I gode til at få prioriteret jeres venner og veninder, efter I har fået børn? – og hvordan balancerer I det i forhold til at ses med veninderne sammen med jeres børn/uden jeres børn?

 

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *