Nyt sengetøj til Fidusen

Der er ikke forfærdelig lang tid til, at Fidusen fylder 2 år – så jeg sidder allerede nu og er ved at skrive en ønskeseddel til hende.
Vi er ret begrænsede af, at vi bor to voksne og to børn i en 3 værelses lejlighed, hvor der ikke er helt vildt mange kvadratmeter at gøre godt med – så der er desværre ikke mulighed for bare at give hende stakkevis af legetøj, som ellers er ret oplagt med den alder, hun har lige nu.

Tøj er der sjovt nok ikke så mange i familien, der har mod på at købe til hverken Trutten eller Fidusen 😉

Men sengetøj – det kan man sjovt nok ikke rigtigt få for meget af – eller; vi kan i hvert fald ikke herhjemme.
Fidusen elsker stadigt sit sæt fra Georg Jensen Damask rigtig højt, og vi har naturligvis et par enkelte sæt til at supplere med – men jeg kunne godt tænke mig noget, der ikke passer lidt bedre til hendes alder og ikke nødvendigvis er helt så babyagtigt at kigge på.

Hos Sovedyret.dk har de specialiseret sig i… rigtig gættet 😀 – ting i forbindelse med det at sove. Det er ganske smart, hvis du spørger mig, at det hele er samlet ét sted – så man ikke skal kigge i almindelige børnetøjsbutikker for at finde et mindre udvalg af det.

De har en helt kategori kun med sengetøj – hvor der er intet mindre end 162 forskellige varer at vælge mellem lige nu – så der burde være noget til enhver smag 😉 Derudover kan du både sortere det efter farver, motiver, mærker eller størrelse – så til trods for det store udvalg, er det altså stadigt nemt at navigere rundt derinde (og så har de gratis porto, så snart du bestiller for mere end 200 kr – det kan vi lide!).

Jeg er faldet pladask for det smukke sæt med ulven fra By Nord – jeg ELSKER det motiv, og jeg er helt sikker på, at min lille Fidus har det på samme måde – hun er vild med alle former for dyr. Desværre er Trutten enormt bange for ulve – da en af de andre drenge i børnehaven har fortalt lige lovlig livagtigt om den ulv, der lige pt huserer i det nordjyske – så det er desværre et no-go indtil videre.

Det andet sæt er fra Strikaholic – og jeg synes simpelthen, det er så fint og sjovt med synstest motivet. Derudover er det også fantastisk i denne alder, hvor Fidusen får sat ord på flere og flere ting, så det er i hvert fald en værdig kandidat til at havne på hendes ønskeseddel.

 

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *