
Rebuy.dk er en dansk online markedsplads til køb og salg af secondhand tøj/brugt tøj til både børn og voksne.
Jeg er, som du måske allerede har bemærket 😉 , ret stor fan af at handle med aflagt tøj – både når det kommer til køb og til salg. Dels kan jeg rigtig godt lide tanken om, at tingene fortsat kan gøre nytte, når den oprindelige ejer ikke længere kan gøre brug af det, dels er det rigtig godt for miljøet, når vi kan genbruge tingene – og dels banker mit jyske hjerte bare meget stærkere, når jeg formår at gøre en rigtig god handel og dermed har råd til at købe endnu flere lækre ting 😀
Rebuy.dk er et virkelig godt, dansk – og ikke mindst gratis alternativ til de andre online markedspladser, der eksisterer rundt om på nettet.
Den største fordel er naturligvis, at det er 100% gratis. Du kan oprette lige så mange annoncer, som du overhovedet har lyst til, uden at det koster dig én eneste krone.
Derudover er der ikke nær så mange annoncer hos Rebuy, så du risikerer ikke at drukne i mængden – og samtidigt kan det også være lidt lettere at presse prisen, hvis du er en god forhandler 😉
Faktisk opretter hele 80% af brugerne en profil med henblik på køb – en ret vild og overraskende statistik, så du kan nok se, at det er et oplagt sted at smide sin egen – eller børnenes, garderobe til salg.
Rebuy.dk har eksisteret siden 2009, og drives alene af Helle Skousborg, som er en 39 årig sygeplejerske fra København, der har en søn på 11 måneder og venter endnu en dreng hvornår det skal være (respekt for at drive sin egen virksomhed og være mor til to børn under et år!).
Jeg elsker, at hun har mod på at tage kampen op mod de større og mere etablerede sites, og så er hendes site en del mere overskuelig at surfe rundt på, end nogle af de andre, jeg ellers har benyttet.
Jeg er så småt klar til at få solgt ud af både Trutten, Fidusens og min egen garderobe, og denne gang vil jeg forsøge mig på Rebuy.dk – jeg skal nok lige give besked her på bloggen, når jeg lægger annoncerne ind 🙂
Rebuy.dk har betalt for at blive omtalt i dette indlæg, men ordene og holdningerne er 100% mine egne 🙂
Del på Facebook
Tak for reminderen. Brugte det også da det lige var kommet frem. Måske skulle jeg tage mig sammen og smække noget tøj op dér. God aften til dig og fam.
Ja jeg har også før været inde og snuse, men havde glemt alt om siden.
Jeg er i hvert fald så småt ved at være færdig med at fotografere alt tøjet herhjemme – både mit, Fidusens og Truttens 🙂
Tak for anbefalingen 🙂
Det var skam så lidt – jeg glæder mig til selv at få afprøvet det 🙂