Benetton

Ralph Lauren børnetøj

// Min kæreste går i meget klassisk tøj, og han er ret vild med de mere nedtonede ting fra Ralph Lauren (altså de ting,…

Lækker overgangsjakke fra Benetton

Imo er Benetton egentlig et lidt overset børnetøjsmærke – eller jeg har i hvert fald hidtil ikke lagt specielt meget mærke til det.

Via min mødregruppe (sikke et fantastisk mund-til-mund medie det egentlig er, når det kommer til anbefalinger indenfor babyudstyr) har jeg imidlertid fået øjnene op for, at de laver nogle ret lækre ting til særdeles gode priser.

Vi har netop købt denne lækre quiltede overgangsjakke her til efteråret for sølle 129 kr. Det er da en pris, der er til at forholde sig til!

Jeg elsker det quiltede look sammen med den fine fløjskrave – og heldigvis er jakken også godkendt af Trutten, så han har været ude at lufte den.

– bemærk i øvrigt den fantastiske bøjle, som har fulgt mig siden min egen barndom 😛

Robeez – labre babysko

Jeg er simpelthen så helt og aldeles forelsket i disse fine baby- og børnesko fra mærket Robeez.

Jeg skal både have sandaler, loafers og lækre vinterstøvler til min lille Trut – og havde jeg haft en pige så havde jeg sikkert shoppet børnepengene op for et helt år.

Jeg elsker, at mange af deres modeller er babyudgaver af voksensko. Jeg er ikke så vild med babytøj som kun er designet til babyer (jo altså, når de er helt bittebittesmåsåmannæstenikketøratrøreveddemfordideserudtilatkunnegåistykkeragtige – så skal de jo have små lyserøde og lyseblå dragter på) – jeg kan bedst lide baby- og børneudgaver af voksentøj – som fx poloshirts fra Ralph Lauren, lækre vamsede cardigans og quiltede jakker fra Benetton – i modsætning til tøj fra fx Molo og IdaT – som jo aldrig er noget, man ville se en voksen gå rundt i.

Nå men i hvert fald, så har Robeez faktisk begge dele – de har både loafers, sandaler og støvler, som ligner noget, en voksen ville tage på – og så har de også de lidt sjovere sko med forskellige festlige motiver på.

Skoene koster ca. €34 – og så er der gratis forsendelse til Danmark, hvis man køber mindst to par – de kan købes i Robeez’ egen webshop og ellers kan man også med fordel lede på Ebay efter dem.

Jeg har allerede bestilt, så nu må posten gerne skynde sig at komme med min – ehrm Truttens – pakke!