Vi boede i Costa de Almería på vores ferie i Spanien – nærmere bestemt Roquetas de Mar, som er et virkelig hyggeligt lille område.
Selve destinationen er helt ny for Bravo Tours – og det var derfor også spændende for os at komme derhen som nogle af de første af deres gæster.
Costa de Almería ligger i Andalusien i det sydøstlige Spanien. Det ligger ud til Middelhavet, og kysten med lækre sandstrandene er 15 km lang (det skal dog lige tilføjes, at det altså ikke er sand, som vi kender det her i Danmark – men i stedet en masse små sten, hvilket passer mig glimrende, fordi man så undgår at komme hjem fra stranden med sand overalt). Deres strandpromenade er helt fantastisk lækker og velholdt.
Der er en cykelsti hele vejen langs standen, et bedt fortov – handicap/klapvognvenlige stier helt ned til vandt, masser af skraldespande og så er der placeret små legepladser med kun et par hundrede meters mellemrum, hvilket jeg var meget imponeret og begejstret over.
Roquetas de Mar er en forholdsvis lille by, som indeholder et indkøbscenter, en tyrefægtearena, et akvarium, en gammel borg og en masse små hyggelige butikker og spisesteder. Bussen kører dog flere gange i timen ind til Almería, som er en stor, skøn by, der ligger ca. en times kørsel væk.
Det kan varmt anbefales at tage derind – busbilletten koster stort set ingenting – jeg tror, vi kom af med ca. 10 kr pr person – og selve busturen er også rigtig smuk, fordi man kører langs havet hele vejen.
I Almería kan du finde alt, hvad hjertet måtte begære – masser af kendte high street butikker som Zara, H&M osv., internationale restauranter, fast food, små hyggelige tapasrestauranter og vinbarer, hvor man kan nyde et glas vin med nogle lækre snacks.
Vi tog en hel dag inde i Almería, hvor vi bare snusede omkring, nød atmosfæren, shoppede en smule, holdte ispause ved et springvand og spiste frokost på en tilfældig tapasrestaurant, vi faldt over i en sidegade.
Det var et virkelig skønt afbræk fra solbadningen, og byen er helt fantastisk hyggelig med masser af gamle historiske bygninger, lækre butikker, skønne legepladser og indbydende restauranter.
Der er også gode muligheder for at leje en bil og køre til Granada (eller at tage med på Bravo Tours’ udflugt dertil) – men hovedformålet med vores ferie var ren afslapning, så selvom det virkelig trak i mig, så sprang vi over i denne omgang.
Jeg har et enkelt indlæg tilbage om vores ferie med en skøn restaurantanbefaling, men sig endelig til, hvis du har spørgsmål om hotellet, området, dét at rejse med børn eller andre ting omkring ferien 🙂
Du kan finde mine andre indlæg om ferien her.
Del på Facebook
Hej! Ved godt, at det er et gammelt indlæg, men står netop og skal til samme sted med min søn på halvandet. Det er første gang vi skal rejse med ham, nogle fif til hvad man skal have med, og hvad man kan lade blive liggende derhjemme? 🙂
Er der højstole på hotellet, eller vil det være smart at have handysitt med?
Fedt at læse en anmeldelse af lige det hotel vi skal på:) lidt bekymrende med maden dog, men så håber jeg de har oppet sig lidt siden 🙂
Hej Tanja, du kan godt glæde dig – det er sådan et fint sted! Der var børnestole og børnesenge på hotellet – i det hele taget er det SÅ børnevenligt, at alt er tilpasset de smås behov.
Husk badehåndklæder – det mener jeg ikke, de havde – og så skal du lige være obs på, at aftensmaden serveres ret sent 🙂
Hej Tanja – hvordan var hotellet så, levede det op til dine forventninger ? Kan man bade på stranden, har læst flere anmeldelser om at det ikke er en god badestrand, tænker her på vandet ? Vi tænker nemlig på at tage dertil her til sommer, men det er godt nok svært at beslutte sig til hvilket hotel :o)