I lørdags havde jeg endelig en anledning til at iføre mig mit gudesmukke jumpsuit fra Rützou.
Det har hængt og pyntet hjemme hos mig, mens jeg dagligt har kredset om det og mange gange har været henne at kærtegne den lækre fede silke. I lørdags skulle jeg til fødselsdag hos min søde, smukke veninde – og for en gangs skyld, så havde jeg længe haft styr på det meste af mit outfit 😉
Jeg har dog haft lidt svært ved, hvordan jeg helt konkret skulle style det. Eller – dvs. jeg vidste med det samme, at der skulle tilsættes sorte heals, en stram håropsætning, som gik fint i tråd med det meget stilrene look på jumpsuitet og en helt enkelt sort taske, som ikke stjæler opmærksomheden.
Men jumpsuitet har en blazerlignende overdel, som er meget åben – og jeg har derfor været igennem en del forskellige muligheder, før jeg fandt frem til, hvad jeg kunne tage på dertil.
Jeg endte i en helt plain blondebodystocking fra Magasin – med en sort bh indenunder. Jeg synes, det er en rigtig fin og feminin kontrast til det lidt stramme, maskuline udtryk i buksedragten.
Dette indlæg indeholder affiliatelinks – klik her for at læse mere.
Del på Facebook
1 Kommentar