Fidusen og jeg har rigtig været på udflugt i dag – vores første tøsetur helt uden drengene.
Jeg var ærlig talt en smule presset over at skulle alene af sted med hende med bus og tog – det er sjovt, at man ikke er mere afslappet her anden gang, men det er i hvert fald ikke tilfældet for mig.
Jeg frygtede diverse scenarier med en vred og skrigende Fidus i S-toget, hvor hendes toneleje stiger i takt med mit stressniveau – så passagerne fra stillekupéen kom ud og tyssede på mig (ærlig talt, hvorfor har de også placeret den op og ned af kupéen med plads til barnevogne?) – eller en gentagelse af dengang, hvor Trutten var lille, og jeg måtte springe ud af toget på en tilfældig station for at finde den nærmeste bænk og amme ham i fuld offentlighed, fordi den lille herre altså var sulten NU.
Heldigvis var der ingen grund til bekymring. Fidusen opførte sig eksemplarisk, var sød og charmerende – og sov sig gennem hele turen med s-tog, bus og en mor der endnu en gang præsterede at fare vild i Københavns kringlede gader.
Jeans: Topshop -.- Bluse: Topshop -.- Blazer: H&M -.- Tørklæde Malene Birger -.- Ballerinaer: Zara
Del på Facebook
Det er sjovt som de første ture med den lille ny baby an være lidt angstfremkaldende. Vi var i dag på tur hjemmefra i 5 timer med lillebror. Og selvom hele familien var med, var jeg lidt nervøs for hvordan det mon ville gå. Men det gik jo over al forventning.
Og her troede man, at man ville være meget mere cool som anden gangs mor 😀
hvor ser du godt ud! super lækkert tørklæde i øvrigt ….
Tak – det er også flittig brugt 😉
Tak – det bliver også flittigt brugt 😀