Tips til småtspisende børn

Hvad gør man med småtspisende børn? Er mit barn kræsen? Spiser mit barn nok?

Hvis du har et barn som mit, så har du ganske sikkert også siddet og kigget efter gode råd til hvad man gør, hvis man har småtspisende børn, og hvordan man får sit barn til at spise mere. 
Som forælder har man en idé om, at man har et ansvar for at sørge for, at ens barn er mæt, at ens barn spiser nok, og at det er en afgørende faktor for om dit barn trives. 

Jeg har en søn på lidt over 2 år, og han har hele sit liv været et af de mere småtspisende børn (med mindre der diskes op med lidt ekstra lækre sager som fx disse sunde hjemmelavede ispinde til børn)
Selvom han er mit 3. barn, og selvom mine to ældste børn var på præcist samme måde, så har jeg heller ikke denne gang kunnet sige mig fri for at have ondt i maven over, at han ikke spiser mere. Og det til trods for, at han stortrives og er det gladeste barn, man overhovedet kan forestille sig. 

Det er så skørt, men det sidder åbenbart så dybt i os.

Jeg har fundet ro i dels at trække på min erfaring. Jeg har to store børn på hhv. 12 og snart 10 år, som begge er høje, slanke børn, der stadigt ikke spiser ret meget, men som trods alt har gode, fornuftige spisevaner. 

Derudover har jeg talt med min læge, som har nægtet at kigge på vækstkurver men udelukkende har kigget på mit barn. Har han det godt? JA! Trives han? JA! Er der nogle åbenlyse grunde til, at der skulle være noget galt? NEJ!

Sidst men ikke mindst, så har jeg fundet især en enkelt profil på Instagram, der hedder Sundesmaa.dk, som er en familiediætist, der er formidabel til at formidle info om emnet på en let forståelig måde.

På baggrund af de ting, har jeg med ro i maven kunne lægge en strategi for hvordan jeg griber det an:

Gode tips til dit småtspisende børn: 

1. Du bestemmer, HVAD der skal serveres, HVORNÅR det skal serveres, og HVOR det skal serveres.
2. Barnet bestemmer, HVAD det spiser (af det du har serveret) og HVOR MEGET det spiser.
3. Lav den mad, du selv gerne vil spise – og undgå at falde i fælden med kun at lave barnets livretter eller at lave specielle retter til barnet. Børn bliver inspireret af at se deres forældre og søskende nyde maden.
4. Sørg i stedet for at der altid findes en form for “safe food” til måltidet – noget du ved, dit barn godt kan lide.
5. Der sker ikke noget ved at barnet mange gange i træk spiser sit mæt i safe food uanset om det er brød med smør, pasta uden sauce eller grøntsagsstænger.
6. Sæt struktur på barnets måltider for at undgå, at de løbende snacker sig mætte før måltiderne. Vi har 3 hovedmåltider, 2 mellemmåltider og et måltid lige før sengetid.
7. Undgå at kommentere på hvad og hvor meget barnet spiser – hverken positivt eller negativt.
8. Husk på at børn ofte ikke spiser så meget til aftensmad, fordi barnet er træt – og sørg for at måltidet ikke ligger alt for sent.

De her guidelines har hjulpet både min mand og mig SÅ meget. Vi har nu ro i maven over at holde fast i denne vinkel, hvor vi fx tidligere konstant stak ham en hvid bolle med smør en halv time før spisetid, hvis han var sulten der – fordi vi tænkte at det var bedre at han spiste det end slet ikke noget.

Vi kan se, at det klart har hjulpet på hans appetit, at han ikke snacker løbende – men at han samler appetit til sine hovedmåltider, og det er en kæmpe hjælp for os, at vi ikke længere står og laver et utal af forskellige retter til aftensmaden for at tilfredsstille alle børn. 

Vi har lavet den regel, at man til aftensmaden får serveret det der nu engang er på menuen sammen med en form for safe food (som typisk er grøntsagsstænger og brød/pasta). Derudover har man inden sengetid mulighed for at tage en portion havregryn eller en rugbrødsmad, hvis man ikke er blevet helt mæt.

Som forælder er et i forvejen et kæmpe ansvar at sørge for at der bliver sat struktur på og serveret 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider -så du skal ikke også føle at du er ansvarlig for, hvor meget eller hvad dit barn spiser af maden.

Hvordan griber I mon måltiderne med små og halvstore børn an? – og er det her noget, I tænker I kan læne jer op af?

Del på Facebook