En pæn dåbssløjfe – dåbsbånd med sløjfe- hvad hedder det mon overhovedet? Altså en sløjfe til dåbskjolen i hvert fald! 😀 Og er det bare mig, der ikke helt ved, hvor jeg skal lede – eller er det svært at finde en smuk sløjfe til dåbskjolen til barnedåben?
Jeg kan huske, at jeg stod med præcist samme problem til min datters barnedåb (man kan lige ane den på billederne i det indlæg) – og jeg endte med at finde en færdigbundet sløjfe til dåbskjolen i sidste øjeblik – men det var altså ikke let.
Jeg kan ikke selv få bundet en pæn sløjfe, så det skulle være en færdigbundet sløjfe til dåbskjolen – og den skulle også gerne være den helt rigtige nuance af lyserød – og ja så lyseblå denne gang. Eller – mørkeblå endte vi faktisk med.
Nå men hos en af mine yndlingswebshops til de små børn – Parcellet (det er tydeligt, at ejeren selv har en lille nyfødt, for de har de lækreste sager til de helt små) faldt jeg så simpelthen over en færdigbundet dåbssløjfe (du finder den her i alle farver). Og ikke nok med det, så er det en Bows by Stær dåbssløjfe – og det er altså samme sted, hvor jeg altid køber min datters smukke hårsløjfer, og derfor kender jeg kvaliteten og stilen, og ved at der ikke er noget at sætte en finger på.
Da jeg sad og kiggede, kunne jeg jo så se, at jeg kunne få en matchende Bows by Stær hårsløjfe til min datter i præcist samme farve og materiale – og ikke nok med det, der findes simpelthen også en Bows by Stær butterfly (find den her) også i samme materiale og farve (man kan endda også få en matchende suttesnor, men jeg har desværre et barn, der nægter at bruge sut, så det var knapt så aktuelt her). Dermed kunne hele min lille flok altså matche hinanden på dåbsdagen – arhmen der er jo ikke et øje tørt! (og ja, jeg er en af de mødre, der elsker, når mine børn kan matche – det sker nemlig tilpas sjældent med en dreng på 10, en pige på 8 og en dreng på 0, til at man bliver træt af det 😀 ).
Derfor fik jeg hurtigt købt både dåbssløjfe (her), hårsløjfe og butterfly (her) hjem i den smukkeste mørkeblå farve – og se lige, hvor fine min lille flok var på dåbsdagen ♥
Du kan finde alle tingene lige her.
Del på Facebook
De er så fine. Desværre var dåbsbåndet bare alt alt for kort til vores dåbskjole. Så vi måtte finde en og binde selv. Det er virkelig en opgave der bestemt ikke er den letteste opgave når den også skal matche de stores. Så man skal lige være obs på længden inden man bestiller.
Så fine de er Lisbeth og tak for de fine ord. De er så søde dine 3 skønne børn.:)
Til Karin (kommentar) ked af du har oplevet at de er for korte. Ved ikke om i har bundet båndet selv eller i har haft tilkøbt sløjfe. Det er nemlig ikke meningen at man skal binde en sløjfe selv af båndet da det er 2 m. Det er meningen man folder det og syr det på kjolen med en lille løbegang, hvor man derefter påsætter den 10 cm sløjfe i samme farve i løbegangen. Så man hele dagen har en pæn sløjfe. Håber det giver mening
Hvor er din smukke blå kjole fra ? 🙂
Den er fra Stine Goya – og er fra den nyeste kollektion 🙂