En stor dag for min lille pige – Første skoledag


Indlægget indeholder reklame - læs mere her


Jeg synes jo næsten lige, jeg har været her med min førstefødte – og alligevel er det allerede to år siden, at han stod der – stolt og glad i skolegården til sin allerførste skoledag, mens jeg kneb en tåre og undrede mig over, hvor tiden dog var blevet af.

Og i går stod jeg der så igen. Min lillebitte pige, som jo overhovedet ikke er så lille længere, skulle nemlig have sin allerførste skoledag – og det er jo næsten ikke til at forstå, at jeg nu er mor til to skolebørn…

Hun har været så spændt – og nervøs på samme tid. “Mor, kender du det, at jeg har lyst til at råbe det ud til alle, fordi jeg er så glad – men jeg har også lyst til at rulle mig sammen til en lille kugle, fordi jeg er nervøs” – Min store pige, som heldigvis altid også vil være min lille pige ♥
Heldigvis har hun storebror omkring sig i frikvartererne, bedsteveninden fra nabohuset går i paralleklassen, og hun er kommet i samme klasse som sin børnehaveveninde.
Jeg er slet ikke i tvivl om, at hun nok skal klare det og også blive voldsomt glad for skolen, men her i starten er det altså rart og trygt med nogen man kender, der er lige i nærheden.

Kjole: Wheat -.- Sko: Adidas -.- Skoletaske: Ergobag

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *