Jeg har fået en del spørgsmål både fra læsere men også fra venner og familie på hvordan det egentlig er at arbejde hjemme. Efter en lang periode med kontor inde i byen har jeg valgt at rykke hjem (dog rykker jeg midlertidigt ud igen, fordi vi har håndværkere i huset de næste par måneder) – og det er egentlig en lidt blandet fornøjelse.
Jeg elsker fleksibiliteten. Jeg sparer transporttid, når min mand har mulighed for at aflevere og hente, så jeg bare kan blive hjemme – og det ER bare rart at kunne komme til sin egen mad i køleskabet, at drikke kaffe af yndlingskoppen og at kunne arbejde i sengen på de kolde dage eller ude på terrassen, når solen skinner.
Til gengæld savner jeg kolleger, jeg savner det med at skulle ud af døren hver dag – og derfor er det også vigtigt for mig, at jeg ikke falder af på den og tilbringer mine dage i joggingtøj med fedtet hår 😀
Jeg er dog stadig en anelse mere casual, hvis jeg har en hel dag på hjemmekontoret men jeg forestiller mig, det samme gælde for andre, hvis de fx har en hel dag uden møder.
Jeg har heldigvis rigtig mange events og møder i løbet af en uge, så jeg får nogle sociale input og kommer lidt ud – ellers er jeg heller ikke helt sikker på, at jeg havde klaret det.
Min dag i dag begyndte med at tjekke mails i sengen med en kop kaffe, da familien var ude af døren. Dernæst tog jeg ind til brunch i solen på Verandah, hvor vi blev præsenteret for en række lækre grøntsagsjuicer fra Rynkeby. Direkte videre til Kødbyen hvor jeg spiste frokost med min mand, mens vi drøftede et nyt spændende projekt, jeg har startet op på, hvor han er en god og oplagt sparringspartner. Nu sidder jeg på en café og arbejder, inden jeg om en times tid skal videre til et møde og til sidst skal hele familien med mig ud at tage nogle billeder til et projekt til bloggen.
En dejlig dag med masser af forskellige opgaver rundt omkring i byen – som en skøn kontrast til i går, hvor jeg netop sad hjemme og arbejdede hele dagen.
Støvler: The Last Conspiracy -.- Shorts: Zara (gamle) -.- Bluse: & Other Stories
Del på Facebook
1 Kommentar