Fik jeg nu også bløde sommerfødder med Compeed?

023

004

029

For 1,5 måned siden satte jeg gang i en 30 dages udfordring fra Compeed, hvor jeg skulle følge nogle ret enkle trin i 30 dage med henblik på at få lækre, bløde sommerfødder.

Jeg er normalt ikke ret god til den slags udfordringer. Jeg er typen, der indtil for nyligt jævnligt genbrugte min make-up- som mine veninder så pænt omtaler det – altså ikke får fjernet min make-up om aftenen og blot lapper lidt på den næste dag. Jeg er alt for dårlig til at have nylakerede negle, selvom jeg elsker, når det lykkes for mig – i det hele taget, så er jeg ikke så god til at bruge tid på mig selv.

Men udfordringen her med Compeed krævede en minimal indsats fra min side – og derfor turde jeg også godt at sige ja. Du kan læse mere om, hvad udfordringen helt præcist går ud på lige her.

Nu er udfordringen slut – og hvordan gik det så? Fik jeg de resultater, jeg havde håbet på?

JA, det synes jeg faktisk. Mine fødder er selvsagt meget mere bløde og lækre, fordi jeg har smurt dem ind hver eneste aften. Det er noget af det, jeg ellers aldrig ville have fået gjort. Men hård hud har det altså også fået bugt med. Det meste forsvandt allerede efter de første par dage med plastrene på (hvis du før har prøvet Compeeds plastre af den ene eller anden art, så kan du nok også nemt forestille dig, hvilken effekt de kan have på hård hud). Jeg vil dog også tilføje, at jeg ikke lider af hård hud i speciel slem grad -altså mine fødder var bestemt ikke sommerklar, før jeg gik i gang her – men jeg er ikke typen, der gnubber og filer løs i løbet af vinteren.

Så for mig har det gjort en tydelig og mærkbar forskel – og jeg har ingen skrupler over at hoppe i et par sommersandaler her i varmen.

Så jeg kan varmt anbefale det – og er faktisk rigtig glad for, at jeg selv har fået øjnene op for det. Så sparer jeg den årlige fodbehandling 😉

Og nu til vinderen af konkurrencen, hvor Compeed udloddede et lækkert luksuriøst sæt til din egen hjemmespa.

Jeg har udtrukket en tilfældig vinder, der blev Britt – hun skal holde ferie i Danmark med istandsættelse af nyindkøbt hus, så jeg håber, hun får glæde af lidt selvforkælelse 🙂 Jeg har sendt dig en mail Britt.

Indlægget bringes i samarbejde med Compeed, som også står bag den fine konkurrence.

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *