Jeg kender normalt Miinto for deres store udvalg af lækre brands til mig selv (og egentlig også gaver til min mand) men på det seneste har de faktisk fået opbygget en virkelig stor og god børnetøjsafdeling i deres shop. De har spurgt mig, om jeg ikke har lyst til at finde mine favoritter derinde og dele dem med dig – men det er altså lettere sagt end gjort. Ikke fordi det ikke er muligt at finde favoritter – nærmere fordi der er så mange, at det er svært at begrænse sig 😉
Aigle, Angulus, Bobo Choses, FUB, Mini a Ture, Mini Rodini, Soft Gallery, MarMar,
For mit vedkommende er det et stort plus, at jeg både kan shoppe til mig selv og børnene samtidigt, når jeg handler online. Derudover betyder det meget for mig at shoppe et sted, hvor der er et stort udvalg af mærker – og det må man i høj grad sige, der er tilfældet hos Miinto Kids.
Jeg er stort set bagud med ALT ift indkøb til børnenes vintergarderober, og mine favoritter er derfor primært lækre basisting – og så er der et par enkelte festlige udskejelser – den slags skal der også være plads til!
FUB laver det lækreste, blødeste, luneste tøj – og de har et KÆMPE udvalg af kollektionen hos Miinto. Jeg har her valgt en lækker lun strik til Trutten og en SMUK cardigan med sjove detaljer til Fidusen – men jeg kiggede også længe på deres klassiske huer og halsedisser, som jeg længe har kredset om.
Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er vild med MarMar – det er et skønt mix af klassiske items og ting til mere festlige anledninger – og her har jeg primært kigget efter det sidste. En festlig nederdel – der minder om denne, vi før har haft – den flotteste quiltede jakke og en lækker skjorte til min smukke Trut.
Vi har faktisk slet ikke fået købt noget fra Soft Gallerys smukke kollektion dette efterår – men noget af det gode ved Soft Gallery er, at når de har fundet en style, der fungerer, så kommer den sæson efter sæson bare i forskellige farver, materialer og mønstre – og derfor ved jeg efterhånden også, at de valgte styles på kollagen sidder rigtig godt på Fidusen – hhv. kjole, bukser og bluse.
Fra Angulus er der et par helt klassiske støvler, som er den model, vi vender tilbage til hvert eneste år, og så har jeg også medtaget Fidusens fine gummistøvler fra Aigle – du kan se dem i aktion på hende her.
Vi mangler stadigt flyverdragter til begge børn – men et godt bud er denne model fra Mini a Ture. Børnene tester deres vinterjakker i år, og selvom de kun kortvarigt har været i brug, så er der ingen tvivl om, at kvaliteten er i top.
Indlægget bringes i samarbejde med Miinto Kids
Del på Facebook
1 Kommentar