Så kom han 💙

Så kom han, hele familiens lille Spilop 💙

I går eftermiddags, på selveste Luciadag, kom han til verden hjemme i stuen efter en fin og rigtig god hjemmefødsel, og han har allerede roligt men bestemt fundet sig sin plads og rolle i familien.

Som min ældste søn formulerede det i går: det betyder jo ikke, at der bliver mindre kærlighed til os nu – det betyder i stedet, at der kommer endnu mere kærlighed i familien. Og det har han fuldstændig ret i!

Jeg er træt, lykkelig og træt! Og så er jeg pludselig mor til 3, og den titel er jeg simpelthen så stolt af.

En længere fødselsberetning skal nok følge senere – vi var også så heldige at dygtige Lina Ahnoff – som tog alle billederne til vores bryllup, var med ved fødslen. Og hold nu op hvor jeg glæder mig til at se hendes billeder ❤️

Men nu vil jeg nyde vores lille julemirakel – og så vil jeg også forsøge at få lidt søvn. Vi har nemlig fået en baby, der ganske enkelt ikke vil befinde sig andre steder end i en favn – og helst min – så jeg er allerede en anelse udkørt 😉

 

 

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

  • Kære Lisbeth,
    Hvor er han fin og sød. Stort tillykke med jeres lille søn. Har tænkt meget på dig og hele familien den sidste måned.. 💚
    Knus!

  • Stort, stort tillykke! Hvor ser han dog fin og dejlig ud ❤️
    Du er så sej! Håber på masser af (eller bare lidt, sammenhængende) søvn til jer de kommende dage. 😊

  • Stort tillykke med jeres smukke julesøn:-)
    Selvfølgelig er du træt. Nu må du prøve at komme dig og nyde familie forøgelsen.
    Jule hilsner til jer alle5 🙂

  • Åh, et kæmpestort tillykke til jer alle fem 🙂 Selv om jeg ikke kender dig personligt, blev jeg simpelthen så rørt, da jeg læste, at han er arriveret. Vi har selv to drenge og en lille pige – hun er også decemberbarn. Mange kærlige tanker fra M

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *