Lykken er… magiske glimt fra den forgangne uge

Forrige uge skortede det en smule på de glade glimt hjemme fra vores lille familie, men de har til gengæld været der i overflod her i den forgange uge, som må siges at have været tætpakket med gode oplevelser.
I denne uge skal vi have afsluttet et par projekter på huset (never ending story…), jeg skal have indhentet en masse på arbejdsfronten, og så byder den vist ellers bare på familiehygge, inden min mand igen rejser udenlands og er væk hele næste uge.
Indlægget indeholder reklame - læs mere her

Lykken er…

disney-001

Disneymagi
Jeg har tilbragt 3 fuldstændigt fantastiske dage i Disneyland i Paris sammen med min søn. Jeg havde aldrig i mit liv forestillet mig, at jeg kunne få så mange uforglemmelige oplevelser på så få dage. Jeg glæder mig til at dele ud af det her på bloggen – men jeg kan mærke, at jeg lige skal have fordøjet de sidste ting, før jeg kan formidle det videre 🙂

venindetid-001

Venindeaften
Venindeflokken var samlet til middag og biograftur i anledning af Bridget Jones’ Baby. Filmen var ikke det store hit, men vi havde en fantastisk dejlig aften alligevel med god mad på LeLe.

cookies

Den sødeste kollega
Min datter holdt en tiltrængt fridag med mig – eller; hun blev sat på hårdt arbejde, så det var det jo nærmest ikke. Hun skulle nemlig både afprøve en ny opskrift på store, sprøde Cookies til Cocktails & Cakes, som snart kommer online – og så hjalp hun mig også med at fotografere dem efterfølgende 😉

img_0963

Mit nye skrivebord
Min mor var hurtig på tasterne og fik fingrene i denne fantastisk fine bordplade i grøn marmor i en “gives væk gratis” gruppe på Facebook. En time senere hentede min mand og jeg den – og mens jeg var i Paris, havde han hentet et par bordben i IKEA for den nette sum af 100 kr, og stillet det hele fint ind på mit kontor.
– og så matcher den vindueskarmen som også er i grøn marmor og den fine vægfarve helt perfekt ♥

lele

En frokost i solen med verdens sødeste veninde
Jeg tog en halv fridag og nød en lun sensommerdag i særdeles godt selskab.

img_0413

Verdens bedste rejsemakker
Hold nu OP hvor har jeg nydt at have 3 dage helt alene med ham her ♥
Vi havde nogle meget lange dage med tætpakkede programmer, og han klarede det hele uden at kny den mindste smule. Han hjalp mig med at bære tunge poser, og var generelt bare det bedste selskab, jeg overhovedet kunne ønske mig.
– på billedet her er han ved at tage et billede i en forlystelse – mors dreng 😉

nolia
Frisørtid
Jeg havde en særdeles tiltrængt tid hos verdens sødeste frisør – Pernille hos Nolia på Skt Annæ Plads. Hun er min gamle overbo fra vores lejlighed, så vi har jo efterhånden kendt hinanden en del år, og det er altid SÅ hyggeligt at komme ind til hende og catche lidt op, nu hvor vi begge er rykket ud af lejlighederne og hen i hus og have.

 

del artiklen på FacebookDel på Facebook

1 Kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *