20% rabat på Rudolph Care, by KlipKlap, CamCam, Hay, Kähler, Ferm Living mm.

Opdateret for nylig43
Indlægget indeholder reklame - læs mere her

Min absolutte favoritshop, når det kommer til interiør og generel forkælelse til MIG er Cahetu. Det var fx hos dem, jeg købte vores smukke garderobemøbel fra Woud, og det er altid der, jeg køber nye forsyninger fra Rudolph Care – som er de eneste hudplejeprodukter, jeg bruger.

De har lige sendt mig den vildeste rabatkode, som jeg er nødt til at dele med jer. De tilbyder nemlig 20% rabat på ALT (dog ikke nedsatte varer og forudbestillinger) – det vil altså sige, at du kan shoppe lækkerier fra HAY, CamCam, Ferm Living, by KlipKlap (og deres lækre tumlemadrasser), Rudolph Care, Kähler og alle dine andre favoritbrands til hjemmet.

For at opnå rabatten skal du bruge koden: spar20 – den udløber på søndag, så du skal ikke vente alt for længe (jeg tænker også, at mange ting meget hurtigt bliver udsolgt!).

Jeg kan godt afsløre, at min indkøbsliste allerede er MEGET lang – jeg er nok nødt til lige at sortere lidt i den – men her er i hvert fald nogle af mine favoritter:

Rudolph Care Serum: 
Den er uden sammenligning den bedste serum, jeg nogensinde har brugt. Jeg kan mærke SÅ tydelig forskel på min hud når jeg bruger den – og de perioder, hvor jeg er løbet tør og ikke har fået købt en ny. Den er ikke helt billig, men til gengæld er den meget drøj i brug – så den holder længe.

Miffy lampe fra Mr Maria:
Jeg har været forelsket i denne lampe i alt for lang tid – og selvom min datter da også synes, den er “cute” (som hun hele tiden siger nu 😀 ), så er det vist mest mig, der har et crush på den. Jeg overvejer dog kraftigt, om det skulle være en julegave til min datter på hendes nye værelse.

Bænk fra Woud:
Jeg er stadig lige så forelsket i det fine garderobemøbel fra Woud, som da det flyttede ind hos os. Det høster mange mange komplimenter fra vores gæster, og jeg elsker, at det står flot i vores entré og byder dem velkommen. Men men men… nu har de jo så lavet en bænk, der passer fuldstændig perfekt til garderobemøblet – og lige nu står der sådan set bare en billig vakkelvorn sag fra Netto – som jo skriger på at blive byttet ud med denne bænk i stedet – er den ikke skøn?

Daybed fra by KlipKlap: 
Åh hvor har jeg fablet langt og længe om denne fantastiske smukke daybed – men altså; det slutter nok ikke, før den stor og pynter i mit hjem 😀 – det satser jeg også på, at min mand snart indser 😉

Tumlemadras fra by KlipKlap:
Denne pynter faktisk fint i vores lounge, indtil storesøsteren – daybed’en – flytter ind i stedet. Vi er så uendelig glade for den og bruger den både til dynehygge under Disneysjov, tumlemadras når børnene skal have brændt noget energi af, gæsteseng – og altså også som en sofa i vores lounge. Den er vitterligt alle pengene værd!!

Hammershøi stellet fra Kähler:
Vi har allerede investeret i en del fra dette fantastisk smukke stel, som jeg elsker at sætte på bordet hver dag. Især den dybe tallerken minder mig om de smukke klassiske margueritsmykker, og selvom der findes en del hvide rillede stel efterhånden, så synes jeg klart, Kählers er det flotteste – og det skiller sig meget ud fra de andre med den smukke feminine facon.

 

 

 

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *