Jeg har vist flere gange givet udtryk for, at lækkert undertøj er noget, jeg prioriterer højt.
For mig er det lige så vigtigt, når jeg går ud af døren, som fx flotte sko, en pæn frisure eller nylakerede negle. Det er ultimativ luksus og forkælelse.
Men altså; selvom jeg gerne sætter afsætter en pæn del af mit tøjbudget til at shoppe undertøj for, så er der stadig en del, der lige pt må nøjes med at stå på min ønskeseddel.
Især det helt fuldstændig fantastiske smukke bodysuit fra Agent Provocateur ville jeg gerne eje – det ville gøre sig SÅ fint under fx mit jumpsuit i silke fra Rützou, hvor det lige kan anes, fordi den er åben på overkroppen.
Mærker som Agent Provocateur, La Perla og Stella McCartney laver simpelthen de mest fantastiske ting – som dog desværre også er prissat derefter 😉
Men man har vel lov at drømme – og lige nu går jeg og sukker over disse smukke kreationer.
Glitrende bodysuit fra Agent Provocateur
Stella McCartney BH og Trusser
