




Dugfriske billeder af 1 stk meget træt mor.
Min søn har været syg siden lørdag formiddag, og pludselig er jeg bombet helt tilbage til perioden med spædbørn, hvor alt det der med en hel nats uforstyrret søvn var en saga blot.
Lad os bare sige, at jeg er pænt glad for, jeg er ovre det stadie 😀
I går var vi forbi lægen for at få tjekket op på ham – han havde ligget med over 40 i feber i tre dage og var nået til et punkt, hvor han hverken ville se fjernsyn, spille iPad – ja faktisk ville han helst bare ligge helt alene i et rum 🙁
Lægen sendte ham videre til børnemodtagelsen på hospitalet, og der tilbragte jeg så 10 timer med ham i går, hvor de tjekkede ham grundigt men blot konstaterede det, som jeg egentlig hele tiden havde sagt, at han ganske sikkert bare er hårdt medtaget af influenza (han er vel en dreng 😉 ).
I aften flygter jeg dog lidt fra syge børn og vasketøjsbunker og tager hjem til en veninde for at spise middag. Det er i den grad tiltrængt efter så mange dage som sygepasser!
Jakke: IRO -.- Nederdel: H&M -.- T-shirt: James Perse -.- Ring: Georg Jensen (reklamelink) -.- Ur: Oscar de la Renta
Del på Facebook

Sikke en omgang.
Rigtig god bedring til din søn 🙂
Tusinde tak Maria – han er heldigvis ved at være frisk igen nu 🙂
God bedring med ham, godt det ikke var værre, selvom det skam også er slemt nok med 40 i feber! Jeg ligger selv under dynen med influenza, og har i den forbindelse aflivet 10 influenza-myter på min blog, http://www.bynatja.dk – du kan se om du alligevel har forsøgt at ty til nogen af dem. I nøden vil man vel prøve alt hvad der måske virker! 😉
Natja fra ByNatja
Ja influenza ved man i det mindste, hvad er – jeg vil skynde mig ind at kigge på din side -jeg er nemlig selv ramt nu 😀