Dagens dugfriske outfit – og en lidt for hektisk uge forude…

025-001

036

039-002

014

042

Jeg kan nogle gange godt have lidt svært ved at takke nej, når der ryger fine tilbud og invitationer i min retning, og således ender jeg også ofte med en noget tætpakket kalender, som egentlig er lidt for meget af det gode.
Det er jo reelt set et luksusproblem, men jeg kender også mig selv godt nok til at vide, at jeg ikke skal have ret mange uger i træk, hvor de fleste af mine aftener er booket, før jeg er nødt til at trække stikket og holde hof på sofaen i stedet.
Selvom jeg er meget social, så har jeg altså brug for tid alene til at lade op, når jeg skal være på – men jeg tænker næsten, at jeg ikke kan være den eneste, der har det på den måde?

I aften skal jeg til Gallapremiere på Hunger Games sammen med denne dejlige dame – og jeg glæder mig som var jeg 13 år igen. Jeg har set alle de tidligere film (op til flere gange ehrm) og kan ikke vente med at se slutningen på dem.

Torsdag aften skal jeg på et spændende tekstforfatterkursus, som jeg er meget spændt på. Jeg elsker at lege med ord og formuleringer, og selvom jeg godt kan finde ud af at skrue en tekst sammen, så er det et område, jeg meget gerne vil dygtiggøre mig indenfor.

Fredag står den på 3 gange fredagsbar – først her på kontoret og derefter videre til to andre steder med hende her under armen. Jeg endte jo med at tage tidligt hjem sidste fredag, så denne gang satser jeg på dans og ballade til den lyse morgen. Samtidig får vi besøg fra Frankrig – Manjas mand kommer på besøg, og skal bo hos os hele weekenden, og jeg er ret sikker på, at han i fællesskab med min mand har planlagt en del for weekenden, der involverer vin, god mad og godt selskab 😉

Så jeg forsøger at nyde alle de gode ting, jeg har i vente – men glæder mig også en smule til at puste ud på sofaen næste uge.

Jakke: IRO (lignende her) -.- T-shirt: James Perse -.- Nederdel: H&M (gammel) -.- Støvler

 

Dette indlæg indeholder affiliatelinks – klik her for at læse mere.

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *