Dagens outfit i den gode sags tjeneste

Knæk Cancer tshirt inwear

016

021

032

039

048-001

Dagens outfit er i den gode sags tjeneste. Jeg er nemlig hoppet i en fin t-shirt, som er produceret af Inwear i forbindelse med Knæk Cancer kampagnen – så for hver solgt t-shirt, bliver der doneret 100 kr direkte til kampagnen.

Jeg har heldigvis (7-9-13) ingen personlige historier at fortælle om nogen i min nære familie, der har været ramt af kræft. Men det betyder ikke, at jeg ikke er berørt af andres fortællinger, og at jeg ikke løbende med en kæmpe klump i maven gør mig tanker om, hvor frygteligt det ville være, hvis det var mig eller mine kære, der pludselig blev syge.

Jeg følger med på denne fine blog, hvor Anders Legarth Schmidt skriver smukt og nærværende om hele forløbet, da hans 6-årige datter blev ramt af kræft – og hvordan han efter hendes død begyndte at løbe i et forsøg på at håndtere det hele. Jeg kan virkelig varmt anbefale at læse med. Anders mestrer det skrevne ord i en sådan grad, at man ikke kan undgå at blive revet med af de voldsomme følelser, han formidler ud gennem pennen.

Men tilbage til blusen – for den er fin! Den er i en lækker kvalitet, en har en god pasform, og jeg tænker faktisk, den vil gøre sig rigtig godt under en helt plain sort blazer på kontoret.

Du finder t-shirten lige her – der er lavet et begrænset antal, så du skal ikke vente for længe 😉 Den koster 249 kr, hvoraf de 100 kr så går direkte til Knæk Cancer.

 

Dette indlæg indeholder affiliatelinks – klik her for at læse mere.

 

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *