Gå glad i bad… Sjove ting til børn i badet

Her er en masse gode idéer til legetøj til børn i badet.

Vores børn har været igennem flere forskellige faser ift det at gå i bad. Nogle gange har de hadet det, andre gange har de elsket det, og nu er de blevet så store, at det kun er den del med hårvaskningen, der er træls. De har hvert deres lille badekar, som lige kan mases ind ved siden af hinanden i brusekabinen, og så kan de faktisk godt sidde der i flere timer, hvor jeg fra tid til anden fylder nyt varm vand på. De kommer tit i bad bare for hyggens skyld, og det er ofte noget, de spørger om, når de kommer hjem fra børnehaven.

Der findes efterhånden et utal af forskellige ting til at lege med i badekarret, og jeg må ærligt indrømme, at vi for længst er gået væk fra det klassiske badelegetøj, fordi det simpelthen hurtigt blev fyldt med gammelt vand, og der derefter dryssede sorte ubestemmelige ting ud fra badedyrene.

Her er nogle af de ting, vi i stedet bruger – og børnene synes også, de er MEGET mere underholdende 😉

Legetøj til bad til børn tinti maling og farve til badekarret

Tinti er forholdsvis nyt her i Danmark, men jeg er ret sikker på, de har eksisteret længere i andre lande, for jeg har for et par år siden købt det hjem fra udlandet som en gave til min niece.

De har et kæmpe udvalg af farvelader til badet – der er brusetabletter, der farver vandet mens de bruser rundt og til sidst efterlader en lille gave, sæbe forklædt som maling, som man kan male sig selv eller fx væggen med, farvet badeskum på spraydåse, farvet knitrebad, tryllestave der farver vandet osv. Det er ikke svært at forestille sig, at det er en succes hos børnene – og eftersom det ikke smitter af, og farverne blot skylles væk med almindeligt vand, så er det også nemt at elske som voksen 😀

Det geniale ved Tinti er også, at det kommer i små pakker, så priserne ligger fra 39 kr og op – og dermed er det også en rigtig god gave til fx en børnefødselsdag, hvor gavebudgettet skal holdes på et fornuftigt niveau.

Bathblocks er sjovt legetøj til børn i badet hvor de kan bygge med klodser der fylder på vand.

BathBlocks har vi efterhånden haft et stykke tid – og hvilket hit de er! Det er helt enkelt forskellige sæt med byggeklodser, der flyder ovenpå vandet – og så kan børnene ellers bygge deres eget prinsesseslot, ridderborg osv. i badekarret. Hvis man putter en smule sæbe i vandet kan klodserne fx også klistre fast på væggen eller kanten af badekarret – Trutten har ofte en helikopterplatform på væggen, når han leger 😀

Der findes endda også et køkkensæt med flydende kogeplader, gryder, skeer osv. som jeg tænker, der er godt til de lidt yngre børn, som måske endnu ikke kan sidde og bygge med klodserne.

regnsky

Den her lille sky er simpelthen SÅ sød – den kan fyldes med vand, og når man holder en finger for holdet øverst, er der tørvejr – slipper man løber vandet ud som det fineste regnvejr. Trutten er lige blevet stor nok til at kunne gøre det selv – og Fidusen fedter konstant for ham for at få ham til at lave regnvejr 😀

 

del artiklen på FacebookDel på Facebook

1 Kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *