Dejlige glimt fra jul og nytår

001

007  064

037

072

SÅ er jeg tilbage på min ind foran computeren efter en helt fantastisk dejlig juleferie og et par dage, hvor jeg har arbejdet på at få styr på min indbakke.
Ferie var tiltrængt for mit vedkommende, og selvom jeg elsker at blogge, og bloggen startede som en hobby, så er den nu en gang også mit job i dag, og det er svært for mig bare at skrive et hyggeligt indlæg uden også lige at skulle besvare henvendelser fra samarbejdspartnere osv. – så jeg valgte at holde helt fri nogle dage hen over nytåret, og det har gjort mig godt!

106

Til gengæld har jeg også glædet mig til at komme i gang igen, og jeg har en masse god indlæg på lager, som bare venter på at blive formuleret og publiceret herinde – gode opskrifter på lækkerier, fine outfits og ikke mindst temaet til Truttens fødselsdag 🙂

Vores jul har været en smule tætpakket med aftaler, men det har været med mennesker, vi holder af, og jeg elsker at være samlet med familien i juledagene, netop fordi ellers bor så langt fra hinanden og derfor også ses alt for sjældent.

Børnene har nydt det i fulde drag men har til gengæld også haft lov til at koble fra med Netflix og hørebøffer i et hjørne, når de havde brug for lidt ro og fred.

004

013

049

066

Nytårsaften tilbragte vi igen i år med et dejligt vennepar – og som Trutten så sødt udtalte, da han allerede nævnte noget om nytår med dem næste år “mor det gør vi jo hvert eneste år – det ved du da” – så det er vist så godt som en fast tradition nu 😉

Vores menu til nytårsaftenLækker hjemmelavet Gateau Marcel chokoladekage som nytårsdessert

Lækker mad, gode vine og indbydende cocktails var i højsædet – og efter at børnene havde leget sammen hele eftermiddagen og skudt raketter af med de to fædre, så blev de puttet til normal tid, hvorefter vi voksne havde en dejlig og festlig aften.

Og NU vi jeg til gengæld kaste mig over de sidste konkurrencer fra julekalenderen, så jeg kan få udtrukket nogle vindere!

Edit: der er fundet vindere af alle konkurrencer til og med den 17. december. Alle har fået direkte besked og står også nævnt øverst i hvert indlæg. Resten udtrækkes i starten af næste uge 🙂

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Kommentarer

  • Velkommen tilbage 🙂

    Jeg kan godt forstå, at når bloggen for dig er blevet et job, er du nødt til enten at være “på arbejde” eller at lukke ned. For mig selv har jeg det sådan, at jeg tit gentager for mig selv “Det er bare en hobby, det er bare en hobby”, for det er nemt liiige at ordne noget blogrelateret, når jeg sidder med en ellers kedelig arbejdsopgave. Men så afleverede jeg min afhandling, og så kom blogpausen helt af sig selv – jeg kunne næsten ikke holde ud at kigge på min telefon eller computer. Men nu er jeg tilbage. Cirka 🙂

    PS Glæder mig til februar!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *