Fødselsdagsønsker

Opdateret for nylig41

Det er min fødselsdag i morgen, og selvom jeg altid har været glad for at fejre fødselsdag, så er det bare ekstra hyggeligt, når man har fået børn. Trutten havde i går tegnet en stor tegning af mig, skrevet MOR nedenunder og sat et stort kryds hen over. Den hang på hans dør, så jeg ikke kunne være i tvivl om, at jeg ikke havde adgang – han havde nemlig travlt med at pakke min gave ind.

Jeg har ikke haft brug for så mange ønsker i år – de fleste gaver har jeg nemlig fået på forhånd, men det har så til gengæld også været virkelig dejlige ting, så det klager jeg bestemt ikke over.

Jeg har dog stadigt nogle ting på min liste – dejlige ting, jeg drømmer om – har man ikke altid det? 😉

Viktor & Ralf er min absolut favoritparfume – jeg elsker den duft, og det er altid, når jeg har den på, at andre spørger ind til min parfume.

Bøger af Jojo Moyes – jeg fik dem anbefalet af flere herinde, da jeg søgte tips til god ferielæsning, og efter at have læst Valdemarsros fine anmeldelse, er jeg helt solgt. Efter jeg har afsluttet mit speciale, har jeg pludselig tid til skønlitteratur igen, og det nyder jeg i høj grad.

Flora fra Royal Copenhagen – vi har faktisk efterhånden fået en helt god samling af dette helt fantastisk smukke stel, men der er stadigt et stykke vej endnu, og jeg elsker, hver gang vi kan føje en ny ting dertil.

Miss Burkit fra Line&Jo – dette smukke armbånd har faktisk været inspiration til vores vielsesringe, som har samme quiltede look, så jeg ville elske at eje det som endnu et kærligt minde om vores bryllup.

Sæt fra by Malene Birger med hhv. silkebukser og silkebluse. Jeg elsker, elsker ELSKER dette sæt fra by Malene Birger, og jeg tænker både at bruge det sammen, men også hver for sig fx med en plain t-shirt til nederdelen – eller blusen sammen med denne nederdel.

Champagneskåle i bøhmisk krystal. Jeg ELSKER champagneskåle frem for de traditionelle champagneglas, og jeg har længe været vild med det smukke farvede bøhmiske krystal. Jeg synes, det bliver lige voldsomt nok at dække et bord med vinglas i et utal af farver – men lige præcist champagneglas dækker man sjældent et bord med – dem får gæsterne i hånden, når de ankommer – så her kan jeg rigtigt slå mig løs. Min mor havde faktisk givet os de smukke champagneskåle på billedet, men da de skulle hentes, var der et skår i det ene – så vi må på jagt igen.

 

Dette indlæg indeholder affiliatelinks – klik her for at læse mere.

 

del artiklen på FacebookDel på Facebook

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *